
Dejan Obretkovic / Gonzales Photo
Jesper Sørensen: Alle kan se der er forskel på vores kampe
På en stormomsust bane 2 havde 3point.dks udsendte Jesper Sørensen i samtale forud for søndagens opgør mod Randers FC. Det var en ligefrem cheftræner der ikke lagde fingre i mellem at kampenes kvalitet har svinget for Brøndby. Ligesom han også satte ord på de områder Brøndby skal arbejde med.

Der blev ikke lagt fingre i mellem, da 3point.dks udsendte talte med Jesper Sørensen ude på bane 2 forud for søndagens opgør mod Randers i Superligaen. For træneren vidste udmærket godt, at kvaliteten i det hans hold havde leveret i de hidtidige kampe havde svinget lige rigeligt:
- Som alle kan se er der forskel i vores kampe, og hvordan vi spiller dem.
Og satte selv yderligere ord på:
I det her top 6 spil er der lige kampe hele tiden. kampen senest mod AGF var meget atypisk for, hvordan vi ellers har grebet tingene an her i foråret, og hvordan vi ellerrs har spillet. Vi vandt på andre dyder end det vi har haft succes med tidligere.
At det blev til tre point mod de hvidklædte fra Aarhus var heller ikke noget der for alvor rimede på det overordnede kampbillede, og Jesper Sørensen var godt klar over at hans hold havde haft det fornødne held i den kamp:
- Vi havde medgangen mod AGF, nogle gange har vi ikke haft det, det havde vi så senest.
Forespurgt til hvad holdet skulle fortsat skulle udvikle, og hvad cheftræneren gerne så mod Randers, var det især offensiven der blev understreget, ligesom Jesper Sørensen også understregede, at de chancer holdet så havde skabt ikke var blevet konverteret i tilstrækkelig grad:
- Vi skal stadigvæk være dygtigere i spillet med bolden. Og så har udnyttelsen af de skabte chancer har ikke været så god på det seneste.
Der er i følge cheftræneren ikke nogle genveje til at forbedre holdet, det skal ske gennem hårdt arbejde på træningsbanen, for som han pointerede var det til tider til at se, hvordan holdet ikke i tilstrækkelig grad var synkroniseret. Så forud for kampen mod Randers var ambitionen at lykkedes med spillet, men også med en erkendelse af, at ikke alle gjorde tingene synkront endnu:
- Vi skal naturligvis ud og lykkedes med vores spil, men vi er ikke der endnu, hvor vi altid gør det lige ensartet alle sammen. Vi skal blive bedre til at spille forskellige systemer, så hvis vi har behov for at spille mere direkte, så skal vi også kunne mestre det.
Forespurgt til Randers før og efter trænerskiftet var det en forsigtig analyse der kom af søndagens modstander:
- Jeg synes i det store hele er det det samme som under Thomasberg, men ting kan ændre sig, og det er endnu kort inde med Berthelsen som træner.
Brøndby møder søndag eftermiddag Randers FC på Brøndby Stadion, der er kickoff kl. 16.00.