3POINT
Jesper Sørensen

Teis Markfoged

Nyheder13. maj 2024

Jesper Sørensen afviser ikke formationsændring: Vi har givet for meget væk

5 indkasserede mål i to topkampe, og ingen clean sheets i slutspillet. Det har været svært i defensiven for Brøndby, der ellers har haft netop det område som en styrke sæsonen igennem. Efter skader og røde kort afviser Jesper Sørensen ikke formationsændring mod FCN.

3point person
Kasper Pedersbæk13. maj 2024

Jesper Sørensen måtte se sine muligheder i bagkæden blive yderligere decimeret i topopgøret mod FCK, da først Vanlerberghe gik ud med en hovedskade, og Kevin Tshiembe siden blev præsenteret for et rødt kort. Oven i den ligning var Sean Klaiber, der også har vikarieret på pladsen som yderstopper, blevet tvunget til at lade sig udskifte med en skade.

Det var derfor naturligt for 3point.dk at spørge Brøndbys cheftræner, om det kunne få indflydelse på hans valg af formation til onsdagens kamp mod FC Nordsjælland:

- Om vi skal lave systemet om med fraværet af mange stoppere? Det ser vi på. Vi skal have kigget på nogle strukturelle ting på holdet.

Mens flere er enten helt ude eller tvivlsomme med skader, så er der en ung nordmand klar igen efter skader tidligere på foråret:

- Heggheim er klar igen, lød det fra Jesper Sørensen, der dog heller ikke havde overblik over skaderne til hverken Sean Klaiber eller Jordi Vanlerberghe endnu og ville vente til den sundhedsfaglige stab havde evalueret de to.

Mest kommenterede nyheder