3POINT
1729540646-2024-10-21R3_Match-47.jpg

Carl Johan Dahl

Nyheder29. okt. 2024

Jesper Sørensen afsoner sin anden karantænedag i pokalkampen

Jesper Sørensen afsoner sin anden og sidste karantænedag torsdag aften mod FC Midtjylland og er dermed på trænerbænken igen på søndag.

Nanna Møller Karlsen
Nanna Møller Karlsen29. okt. 2024

Jesper Sørensen fik efter udekampen mod AGF et rødt kort, som gav cheftræneren to spilledages karantæne. Den første blev afsonet i søndags til derbyet på Brøndby Stadion, hvor de blå/gule spillede 0-0.

Torsdag venter der så Brøndby en vigtig pokalkamp mod FC Midtjylland, og det bliver i denne, at Sørensen skal afsone sin anden karantænedag. Det skriver klubben på X tirsdag.

Dermed vil Jesper Sørensen igen være på trænerbænken for Brøndby IF, når de søndag eftermiddag møder FC Midtjylland i Herning.

Divisionsforeningen har her til formiddag oplyst Brøndby IF, at Jesper Sørensen skal afsone sin anden karantænedag på torsdag i pokalkampen mod FC Midtjylland, hvilket betyder, at vores cheftræner igen vil være at finde på bænken i søndagens Superliga-kamp i Herning.

— Brøndby IF (@BrondbyIF) October 29, 2024

 

Mest kommenterede nyheder