3POINT
Jesper Lindstrøm

Teis Markfoged

Nyheder18. okt. 2020

Jesper Lindstrøm: SønderjyskE vidste, hvordan de skulle slå os

12 point efter fire kampe i Superligaen. Den gode sæsonstart har spredt optimisme blandt de blå/gule fans. SønderjyskE blev derfor den første kæp i hjulet, da Niels Frederiksens mandskab led pointtab for første gang i indeværende sæson.

3point person
Marcus Califano18. okt. 2020

Sejrsstimen sluttede for Brøndby, da SønderjyskE med en stærk anden halvleg vandt fortjent på Sydbank Park. 3point.dk talte efter kampen med Jesper Lindstrøm, der naturligvis var ærgerlig over 2-0-nederlaget.

- Sådan er fodbold. Vi vandt fire kampe i træk, og vi håbede på den femte. Vi kan ikke være tilfredse med et nederlag, men jeg synes, vi spillede godt i første halvleg - hvilket vi har savnet i de første fire kampe. I Superligaen handler det om at samle point sammen, og det får vi ikke i dag.

- Det er altid irriterende at komme bagud, indtil i dag har vi været gode til at vende kampene til sejre. SønderjyskE stod dybt og fik lukket godt ned for os. Vi havde fint med plads i det centrale rum i første halvleg, men de fik styr på det i anden halvleg, hvor de lukkede rummet ned. Det havde vi svært ved at lirke op. De vidste, hvordan de skulle slå os, lyder det fra en ærgerlig Jesper Lindstrøm.

Indtil i dag har der ikke været andet end godt humør, hvis man ser på de gode resultater i Superligaen. Jesper Lindstrøm lægger heller ikke skjul på, at nederlaget irriterer ham og holdkammeraterne:

- Selvfølgelig rammer et nederlag på moralen. Især i en kamp, hvor jeg synes, at vi rammer et godt niveau i de første 45 minutter. Nederlaget skulle komme på et tidspunkt, men det er frustrerende, at vi ikke scorer i vores gode periode. Havde vi scoret, så havde vi haft en anden kamp og ikke stået her og talt om, at vi spillede en dårlig kamp, lyder det konkluderende fra teknikeren. 

Med et nederlag i Haderslev er Brøndbys forspring i Superligaen skrumpet ind til ét enkelt point. AGF indtager andenpladsen med 11 point. Brøndby IF møder FC Midtjylland i næste runde. Kampen spilles lørdag den 24. på Brøndby Stadion.

Relaterede nyheder

Mest kommenterede nyheder