3POINT
Brøndby hold jubel arkiv

Teis Markfoged

Nyheder8. nov. 2020

Jesper Lindstrøm: Det er nok mit bedste mål

Brøndby vandt søndag aften over OB på Brøndby Stadion. Kampen blev 3-1, og de blå/gule leverede en ganske overbevisende præstation. Der var derfor også glæde at spore hos Jesper Lindstrøm efter kampen, som medgav at han nok scorede sit bedste mål indtil videre i karrieren i dag.

3point person
Jesper Hammeken8. nov. 2020

Jesper \\\'Jobbe\\\' Lindstrøm scorede et brag af et mål i søndagens kamp mod OB, og den unge midtbanespiller var hverken bleg for at indrømme, at han sjældent lavede sådanne mål til træning, eller at det var hans bedste mål indtil videre i karrieren.

- Det gør jeg ikke. Jeg rammer den rigtig godt, og så går den i det lange hjørne. Der er ikke så meget at sige. Det er et godt mål, og det er dejligt, den går i kassen, fortæller Jesper Lindstrøm i mixed zone efter kampen og fortsætter med at indrømme, at det nok er det bedste mål i karrieren:

- Det er det nok. Det er rigtig langt ude fra i hvert fald, og den skruer lidt i luften. 

Mange tanker kunne løbe igennem hovedet efter et sådant mål, men Jobbes første tanker gik på glæden ved at være foran 3-0. Midtbanespilleren er også glad for, at målene er begyndt at gå ind uden for feltet, da han tidligere primært har scoret i feltet. 

- Jeg tænker først på, at vi er foran 3-0, og at det er skønt at lave det mål. Det er dejligt, at jeg også kan score flere mål uden for feltet. Jeg har altid været en spiller, som har lavet mange mål inde i feltet. Men man bliver nødt til at skyde udefra nogle gange, hvis man skal score. Den gik så i kassen i dag.

Brøndby har tabt de seneste tre kampe i 3F Superligaen, men de blå/gule leverede en stærk præstation mod FC Midtjylland nogle uger tilbage, som dog blev spoleret på den sidste halve time. Lindstrøm var derfor også klar til at sige, at det var den bedste præstation i sæsonen set over 90 minutter. Han fremhævede i den forbindelse specielt Blas Riveros, som måtte udgå med en skade. 

- Det var den bedste præstation over 90 minutter. De første 10 minutter giver vi for mange omstillinger væk. Men resten af kampen er vi virkeligt gode. Vi er gode på bolden, og vi er gode defensivt. Blas (Blas Riveros, red.) spiller en rigtig god kamp også, og det er dejligt, at vi har holdt niveuaet i momenter tidligere, men næsten holder det over hele kampen i dag. Vi spillede rigtig godt.

- Jeg må være ærlig at indrømme, at jeg ikke ved, hvad der skete. Han snakker jo ikke engelsk endnu. Jeg forstår ikke, hvad han siger. Jeg kan ikke rigtig udtale mig om det, men det så ikke godt ud, desværre. Han spillede en rigtig god kamp med et mål, og jeg tror, han bliver vigtig for sæsonen. Jeg håber, at det er slaget og ikke noget længerevarende.

Jesper Lindstrøm blev forud for søndagens kamp kåret til månedens unge spiller for anden måned i streg. Det giver naturligvis selvtillid. Jesper Lindstrøm mener, at det er hele holdet, som spiller med selvtillid og ikke kun ham.

- Man bygger selvfølgelig en masse selvtillid op, når det går godt. Men det gjorde jeg også sidste sæson. Man siger jo, at man er en tand bedre, når man spiller med selvtillid. Det synes jeg, at hele holdet gjorde. Det gør jeg også selv, så det er dejligt.

Brøndby deler i skrivende stund førstepladsen med AGF forud for landsholdspausen. Begge hold har samlet 15 point ind. 

 

 

 

Relaterede nyheder

Mest kommenterede nyheder