3POINT
Nyheder12. jan. 2020

Jesper Lindstrøm åbnede ballet, da han kom på tavlen i dansk U/21-sejr

Jesper 'Jobbe' Lindstrøm åbnede ballet med en scoring til 1-0, da U/21-landsholdet søndag eftermiddag vandt med 3-1 over Slovakiet i en træningskamp. FOTO: 3poi

3point person
3point.dk12. jan. 2020

Jesper 'Jobbe' Lindstrøm åbnede ballet med en scoring til 1-0, da U/21-landsholdet søndag eftermiddag vandt med 3-1 over Slovakiet i en træningskamp. FOTO: 3point.dk Jesper 'Jobbe' Lindstrøm befinder sig i øjeblikket i Tyrkiet, hvor han er med det danske U/21-landshold på træningslejr frem til i morgen mandag, hvor kursen igen sættes mod Danmark. Denne søndag eftermiddag blev træningslejrens eneste træningskamp spillet og Jesper Lindstrøm startede inde på midtbanen, da danskerne mødte Slovakiet. Det blev Lindstrøms debut for U/21-landsholdet og det skulle vise sig at blive en mindeværdig én af slagsen. Ifølge U/21-herrelandsholdets Facebook kom danskerne nemlig allerede foran efter syv minutters spil og det var netop Brøndbys Lindstrøm, der stod for scoringen efter godt dansk spil. Siden scorede også Carlo Holse og Jeppe Okkels til dansk føring på 3-0 ved pausen. Pausen blev store skiftetid i den danske lejr og Lindstrøm var én af seks spillere på Albert Capellas' mandskab, der blev skiftet ud. Anden halvleg bød kun på en enkelt scoring og den var til Slovakiet og derfor endte det med en 3-1-sejr til Danmark.

Mest kommenterede nyheder