3POINT
Nyheder25. jan. 2020

Jesper ‘Jobbe’ Lindstrøm: Det er Brøndby, jeg vil spille for

Det blev til 45 minutter for Jesper ‘Jobbe’ Lindstrøm i dagens test, da Brøndby IF havde besøg af Hvidovre IF. En sikker 3-0-sejr, hvor den talentfulde offensiv

3point person
3point.dk25. jan. 2020

Det blev til 45 minutter for Jesper ‘Jobbe’ Lindstrøm i dagens test, da Brøndby IF havde besøg af Hvidovre IF. En sikker 3-0-sejr, hvor den talentfulde offensivspiller fik drillet Hvidovre-forsvaret med sin fart i de dybe løb. FOTO: Ian Nielsen / Ian Foto Sport Selvom man ikke skal lægge så meget i opstartens kampe, så mener Jesper ‘Jobbe’ Lindstrøm, det er rart med sejrene og at få rørt ved bolden igen: - Selvfølgelig er det rart at vinde, men træningskampene er mest til for, at vi kommer i bedre form og får nogle kampe i benene. Hvis vi ser bort for Avarta-kampen, så er det noget tid siden, vi spillede sidst, så de to sejre vi har fået i opstarten er tilfredsstillende, lyder det fra Brøndby IF’s nummer 18. På tirsdag tager Brøndby-mandskabet til Portugal for at pudse formen af under bedre forhold. Her bliver taktikken og de mere tekniske aspekter taget ind under luppen: - Det primære fokus bliver at få stabiliseret holdet og finde ud af, hvordan vi gerne vil stå på banen. Der er spillere, som har forladt klubben, så vi skal have sammensat holdet, og så er det spændende at se, hvordan Niels og teamet vælger at gribe den opgave an. Derudover skal vi have en ny anførergruppe. I BrøndbyLyd kunne Carsten V. Jensen afsløre, at man forsøger at få en kontraktforlængelse i hus med den unge Brøndby-spiller, men at 'Jobbes' agent var til tennisturnering i Australien for at følge Caroline Wozniacki. Derfor er der endnu ikke en afklaring på Jesper ‘Jobbe’ Lindstrøms kontraktsituation, men det lader til at være et spørgsmål om tid, før detaljerne falder i hak. - Jeg forventer, at vi skal have kontrakten forlænget, det vil jeg ikke lægge skjul på - det er Brøndby, jeg vil spille for. Indtil videre tager vi en dag ad gangen, så må vi se på det, når min agent vender tilbage fra Australien, udtaler 'Jobbe' med et smil. Jesper ‘Jobbe’ Lindstrøm og resten af holdet tager på tirsdag til Portugal, hvor man, udover hård taktisk træning, kan se frem til to opgør mod henholdsvis svenske IFK Norrköping og FC Astana fra Kazakhstan.

Mest kommenterede nyheder