Jens Martin Gammelby: Det var helt fantastisk at opleve den sindssyge kulisse i dag
Brøndby og FCK krydsede søndag eftermiddag klinger i det københavnske derby. Brøndby havde fint flow i spillet i dag, men FCK var mere effektive. På 5-10 gyldne

Brøndby og FCK krydsede søndag eftermiddag klinger i det københavnske derby. Brøndby havde fint flow i spillet i dag, men FCK var mere effektive. På 5-10 gyldne minutter kunne de score 2 mål som sikrede dem sejren på 1-2. Kulissen var til dagens kamp som man forventer til de store derbys. Flotte tifoer og god stemningen igennem alle 90 minutter. Kynisme betyder meget i fodbold. Det måtte Brøndby sande i dag, da FCK var på besøg. Brøndby var fint spillende, men FCK scorede på deres chancer, og det blev afgørende for resultatet af dagens derby. Derfor var det også en ærgerlig Jens Martin Gammelby som mødte 3point.dk efter kampen. - Jeg synes vi havde fortjent minimum et point i dag. Men de score jo de to mål som vi skulle have puttet ind, så i sidste ende betyder det jo ikke så meget at vi taber kampen, og det er bare pisse frustrerende. - De er bare mere kyniske foran mål. Jeg syntes at vi har rigtig mange chancer som godt kunne have gået ind, men de har den skarphed, som også gør at de er det tophold som de er i den her sæson. Det er det vi lige mangler i dag. - Jeg syntes klart at vi kan tage noget med fra kampen. Jeg syntes at vi viser mental styrke ved at komme ud og ligge dem under pres den første halve time og også i anden halvleg fra starten af. Kulissen til derbys er altid noget man snakker længe om, og både som fan og spiller kan det være helt eminent at få lov at opleve fordi det er så vildt. Det måtte Gammelby også sande i dag da han gik på banen. - Det var helt sindssygt og den tifo der, den var også ret vild. Det er fantastisk. Jeg ved ikke helt hvor mange der var i dag, men det lød mega fedt og det er det, som man gerne vil spille fodbold for. At få lov at spille i sådanne kulisser. Næste kamp for Gammelby og co. er på torsdag når turen går til Esbjerg.