3POINT
Nyheder21. jan. 2018

Jan Kliment vil score flere mål i foråret

Jan Kliment vil score flere mål i foråret, end han gjorde i efteråret. Han er glad for den tillid, Alexander Zorniger har vist ham, fortæller han. Den 24-årige

3point person
3point.dk21. jan. 2018

Jan Kliment vil score flere mål i foråret, end han gjorde i efteråret. Han er glad for den tillid, Alexander Zorniger har vist ham, fortæller han. Den 24-årige angriber Jan Kliment har gang i sin anden sæson i Brøndby-trøjen. Han er udlejet fra Stuttgart og mens første sæson var meget vanskelig for tjekken, har det været bedre i denne, fortæller han. - Det første år var svært for mig, for da jeg kom til klubben havde både Kamil Wilczek og Teemu Pukki scoret otte-ni mål. Det var også en svær beslutning efter sæsonen, om jeg skulle blive eller ej, men jeg valgte at blive og indtil videre har det været godt i denne sæson. Jeg håber, det kan fortsætte, siger han til 3point.dk og fortsætter: - Jeg takker Zorniger for tilliden og for at han tror på mig. Forhåbentlig kan jeg score flere mål i foråret, end jeg gjorde i efteråret. Læs også: Kliment: Mange tak til fansene Det blev til fem kasser og fire assists i 17 Superliga-kampe i efteråret, men det skal gerne blive til endnu flere mål i foråret for Kliment. - Jeg vil gerne score flere mål, for det er mit job som angriber. Jeg hjælper mit hold, når jeg scorer et mål, laver en assist eller skaber en chance. Truppen rejste lørdag til Dubai på træningslejr. Forude venter et pokalderby mod FC København den 4. februar og det er en stor motivation, fortæller angriberen. - Det er en stor motivation. Alle fokuserer allerede nu på kampen. Vi vandt to gange mod dem i efteråret og jeg tror på at vi kan vinde den tredje i foråret. På spørgsmålet om hvorvidt Kliment kunne tænke sig at veksle lejeaftalen i Brøndby til en permanent en af slagsen, henviser han til at det må han se på til sommer. Jan Kliment står indtil videre noteret for 40 kampe for Brøndby IF.

Mest kommenterede nyheder