Jan Kliment tilbage i kamp bliver det næste år i Stuttgart
Den tidligere Brøndby-spiller Jan Kliment er tilbage på fodboldbanen efter en langvarig knæskade. Samtidig har angriberen fået sin fremtid på plads. Forleden va

Den tidligere Brøndby-spiller Jan Kliment er tilbage på fodboldbanen efter en langvarig knæskade. Samtidig har angriberen fået sin fremtid på plads. Forleden var Jan Kliment for første gang i kamp efter at have siddet ude med en knæskade i mere end et år. Den tidligere Brøndby-angriber fejrede comebacket med at score til 1-0 på straffe i en træningskamp for VfB Stuttgart II mod SpVgg Greuther Fürth II. Stuttgart vandt kampen 4-2. og Kliment fik de første 45 minutter. Få dage før havde Jan Kliment også fået sin fremtid på plads. Angriberen bliver i Stuttgart det næste år for at spille for netop VfB Stuttgart II i Oberliga Baden-Württemberg - femte niveau i Tyskland. I slutningen af juni skrev Stuttgarter Zeitung, at en aftale stort set var på plads, og nu står Jan Kliment opført i truppen på VfB Stuttgarts officicelle hjemmeside. Det må forventes, at Jan Kliment vil bruge det næste halve til hele år på at spille sig i form og ind i billedet til en kontrakt på et noget højere niveau. Enten på VfB Stuttgarts førstehold i 2. Bundesliga eller i en anden klub.