3POINT
Nyheder17. jul. 2017

Jan Kliment: Jeg er på et andet niveau nu

Jan Kliment var en af Brøndbys bedste spillere i kampen mod FC Midtjylland. Efter en svær første sæson, føler han sig nu klar til at vise, hvad han kan, til glæ

3point person
3point.dk17. jul. 2017

Jan Kliment var en af Brøndbys bedste spillere i kampen mod FC Midtjylland. Efter en svær første sæson, føler han sig nu klar til at vise, hvad han kan, til glæde for holdet og fans. Men vejen dertil har været svær. Brøndbys fans har ofte diskuteret om Jan Kliment havde kvaliteten til at gøre en forskel. I kampen mod FC Midtjylland fik Kliment brudt den onde cirkel, da han scorede et mål og var stærtkt involveret i yderligere to. Jan Kliment var dagen derpå en glad mand. - Det var en af mine bedre præstationer. I år er jeg startet på et andet niveau end sidste. Jeg kom sent i vinduet sidste år og holdet havde spillet omkring 7 kampe på det tidspunkt. Det var svært at komme ind på holdet da Pukki og Kamil Wilczek havde scoret henholdsvis 10 og 7 mål i de kampe. Derfor blev det hårdt rent mentalt, men jeg gjorde mit bedste til træning. - I år er det anderledes. Jeg har haft en rigtig god opstart og har arbejdet hårdt for at komme i rigtig god form. Det er heldigvis lykkedes og med det pressede kampprogram her i opstarten, så er der brug for alle angribere. Nu gælder det bare om at gribe chancen og yde det bedste hele tiden. Pre-season træningen har været god De fans, som har overværet opstartstræningen, har kunne konstatere, at Jan Kilment var i overdådig fysisk form. Kliment har dog ikke gjort noget ekstraordinært for at komme i god form. - Jeg blev skadet i slutningen af sidste sæson. Det gav en masse selvtræning på cykel og andre fysiske øvelser, som led i at komme mig over skaden. Derefter havde truppen 10 dages ferie. Men det var ikke sådan at jeg gjorde noget ekstraordinært i den. Blandt andet spiser jeg jo normal mad og ikke som en del af de andre i truppen super fitness kost. Men jeg er i hvert fald i god form nu. - Jeg har tidligere haft spillemæssige problemer i vores nuværende system, hvilket var tydeligt for alle i sidste sæson. Det skyldes primært, at jeg altid har spillet kant, men nu skal være frontangriber. Det lå rygraden i mit spil som kant, at jeg jeg skulle trække ind i banen og jeg var simpelthen ikke striker i mit tankesæt. Vi har arbejdet rigtig meget med, at jeg skal tænke i længderetning - herunder dybe løb og trække ind i boksen, så snart muligheden opstår. Og så har jeg arbejdet meget med genpresset. Men jeg føler, at jeg nu instinktivt begynder at reagere som central angriber og derfor begynder spillekonceptet også at virke for mig under kampene. Tak for fansenes opbakning Det var tydeligt, at Brøndbys fans gerne så Kliment få succes og støtten var betydelig fra tribunerne under kampen mod FC Midtjylland. Det gik ikke Kliments næse forbi. - Jeg kunne mærke supporten fra tribuner op til og under kampen. Jeg er glad for at jeg fik vist mig frem og hjalp holdet i går. Derfor vil jeg gerne sige en stor tak til Brøndbys fans.

Mest kommenterede nyheder