3POINT
Nyheder27. apr. 2015

Jan K.: Brøndby var skarpere i begge felter

Jan Kristiansen ærgrede sig over nederlaget til Brøndby, men mener, at hjemmeholdet var skarpere i begge felter. Nu skal FCV op på hesten igen og være klar til

3point person
3point.dk27. apr. 2015

Jan Kristiansen ærgrede sig over nederlaget til Brøndby, men mener, at hjemmeholdet var skarpere i begge felter. Nu skal FCV op på hesten igen og være klar til pokalsemifinale på onsdag. Den tidligere Brøndby-spiller, Jan Kristiansen, var endnu en gang tilbage på sin gamle hjemmebane, da Brøndby i går tog imod FC Vestsjælland. Første halvleg forløb uden de helt store chancer og også uden scoringer, foruden Teemu Pukkis annullerede mål. Anden halvleg blev en anden fortælling, hvor gæsterne blev blæst omkuld af to hjørnesparksmål inden for fem minutter. - Jeg synes egentlig vi spiller en fornuftig første halvleg. Brøndby kommer til lidt chancer og får også scoret, men det blev korrekt dømt for offside. Ellers synes jeg vi spiller en OK første halvleg. Vi kan måske holde lidt bedre i bolden, men som sagt OK, siger Jan Krsitiansen til 3point.dk og fortsætter: - Så scorer de på to hjørnespark inden for fire-fem minutter og så er det op ad bakke. I anden halvleg kommer vi ikke rigtig ind i kampen. Vi har dog to chancer ved Osama (Akharraz, red.) til at komme tilbage, men vi var ikke skarpe nok i felterne og det var Brøndby i begge felter. Det var forskellen i dag. - To hjørnesparksmål på fem minutter må ikke ske i vores situation. Det skete så, og så får Brøndby selvtillid og det kørte for dem efterfølgende. Det kunne vi ikke rigtig dæmme op for, selvom vi har et par gode chancer. FC Vestsjælland var inde i en god sejrsstime inden 4-0-nederlaget til Brøndby og nu handler det om at komme op på hesten igen og være klar til pokalsemifinale på onsdag og hjemmekamp mod FC Nordsjælland på søndag, mener Jan Kristiansen. - Vi vidste godt, at vi ikke ville vinde alle de sidste kampe. Vi skal fortsætte og tro på de takter, som vi har vist i de forgående kampe. Dem skal vi have tilbage allerede til pokalkampen på onsdag mod SønderjyskE, og selvfølgelig også til hjemmekampen mod FC Nordsjælland på søndag. Én kamp ad gangen og så må vi se, siger han til 3point.dk. FC Vestsjælland har et fornuftigt udgangspunkt forud for returkampen i pokalsemifinalen, hvor man vandt den første kamp mod SønderjyskE med 2-0.

Mest kommenterede nyheder