Jan Bech: Vi har kig på tre spillere
Brøndbys bestyrelsesformand er i Danmark for tiden og tæt på både evaluering af det sportslige setup samt indkøb af nye spillere. To til tre kan være på plads i

Brøndbys bestyrelsesformand er i Danmark for tiden og tæt på både evaluering af det sportslige setup samt indkøb af nye spillere. To til tre kan være på plads inden truppen starter op igen den 18 juni Brøndbys bestyrelsesformand er i Danmark i denne tid, hvor han bruger en del tid på opgaver i Brøndby IF. Efter fredagens træning havde den travle bestyrelsesformand tid til et interview med 3point.dk. Jan Bech Andersen maner fortsat til besindighed, da der skal skabes et fundament stille og rolig. - I næste sæson skal vi blive bedre på alle parameter. I den sportslige sektor skal alt forbedres 2-8 % og det arbejder vi med. Jeg håber, at det rækker til top 3. - Jeg ved godt, at såkaldte eksperter råber og skriger, at det ikke er godt nok. Men vi må se, hvor i forløbet vi er lige nu. Og vi er altså fortsat lidt bagefter endnu. Men det skal altså hvile på et solidt fundament og det nytter ikke noget at 'rushe' tingene igennem. Evaluering i næste uge Sæsonen lakker mod enden og derfor er det tid til at gøre status i den sportslige sektor. På spørgsmålet om alt nu er på plads i den sportslige sektor, svarer Jan Bech Andersen. - Nej, jeg vil sige, at nu er der evaluering som der altid er efter en sæson. Så det glæder jeg mig til at høre. Der vil altid være nogle ting som kan gøres bedre. - Jeg synes personligt, at Mark (Strudal,red.) er et rigtig godt tillæg til det team, der er i forvejen. Mark kommer med nogle andre ting. Og jeg kan godt lide, at der i teams er Ying og Yang effekt. Så personligt er jeg meget begejstret for at få sådan en mand ind med rå superliga erfaring og kan nogle andre ting end den øvrige trænerstab. Nye spillere skal kunne gå direkte ind på holdet Jan Bech Andersen er ivrig for at få truppen på plads, således at nye spillere er hentet inden 18 juni, hvor superligatruppen samles igen efter den korte sommerferie. - Vi kigger i øjeblikket på alle muligheder. Jeg kan ikke sige om der kommer to eller fire spillere ind her og nu. Vi ved endnu ikke, hvor mange spillere der forlader os og holder derfor alle døre åbne. Personligt vil jeg gøre alt for vi kommer styrket ud af vinduet. - Vi kigger på den hylde af spillere, der som Johan Larsson kan løfte niveauet fra dag et. Jeg presser på, således at vi har en start 11'er ved træningsstarten, der er ligeså stærk som den der afsluttede sæsonen. Kigger tæt på tre spillere lige nu På spørgsmålet hvorvidt han personligt er inde over spillerhandlerne i dette vindue ligesom med Daniel Agger købet, svarede Jan Bech Andersen. - Jeg er tæt på det hele lige nu. Vi skal have det hele på plads hurtigere end de forudgående sæsoner. Det koster nemlig både i Europacuppen og i Superligaen at der halses bagefter. Og ligger et unødigt pres på hele organisationen.Jeg prøver at skubbe på, så vi har tingene på plads tidligere i år. Og på spørgsmålet som mange Brøndby fans venter på. Skal de glæde sig til, at der nye spillere på vej i de kommende to uger? - Det håber jeg de skal. Vi har 3 spillere som vi kigger tæt på og lad os håbe at det falder på plads meget snart. Sluttelig fortalte Jan Bech Andersen til 3point.dk, at Christian Poulsen ikke indgår i planerne. - Christian Poulsen har et fantastisk CV men er ikke et emne pt. Herefter gik bestyrelsesformanden ind til spillerne og lykønskede dem med bronzemedaljerne, der skal overrækkes søndag på det gule stadion i Brøndby.