3POINT
Nyheder26. maj 2015

Jan Bech stikker til Riddersholm: Det er arrogant

Jan Bech Andersen stikker til mestertræneren Glen Riddersholm og efterlyser lidt ydmyghed hos FCM-træneren. Der er gang i mundhakkerierne mellem FC Midtjylland,

3point person
3point.dk26. maj 2015

Jan Bech Andersen stikker til mestertræneren Glen Riddersholm og efterlyser lidt ydmyghed hos FCM-træneren. Der er gang i mundhakkerierne mellem FC Midtjylland, FC København og Brøndby frem mod næste sæson. I går aftes tog Brøndby en stor skalp ved at besejre mestrene fra FCM på deres hjemmebane, men der var ikke megen anerkendelse fra Glen Riddersholm efter kampen og det irriterer Brøndbys bestyrelsesformand Jan Bech Andersen, som giver lidt igen. - Jeg synes det ville klæde Glen Riddersholm rent faktisk at vise lidt format og noget af den ydmyghed, som han altid taler om, når han er i gang med at belære fodbold Danmark. Han får desværre - for ofte - lov til at komme med meninger - i hans egen selvvalgte klogskab. Og det får ofte lov at stå uimodsagt, siger han til Ekstra Bladet. - Nu er jeg ikke fodboldprofessor som Glen Riddersholm, men det er lidt arrogant at stå på live-tv og påstå, at alle Brøndbys mål er foræringer. Jeg kunne spørge, hvad FCMs andet mål er, hvor vi står skidt. Jan Bech glæder sig til at udfordre FC Midtjylland og Glen Riddersholm i næste sæson, men fortæller at midtjyderne er fortjente mestre - men knap så suveræne mod Brøndby i går. - FCM er suveræne. Meget suveræne. Mod Brøndby lavede de flest frispark, løb færrest mester og havde færrest skud på mål. Men bortset fra det, har de været suveræne og er fortjente danske mestre, siger han til Ekstra Bladet. Brøndby vandt kampen mod FC Midtjylland med 3-2 og ligger nu lunt i svinget til at tage bronzen.

Mest kommenterede nyheder