3POINT
Nyheder2. apr. 2019

Jan Bech om ny Brøndby-træner: Mange spændende kandidater har meldt sig

Den nye bestyrelsesformand i Brøndby IF, Jan Bech Andersen, udtaler, at der er mange spændende kandidater, som har meldt sig i forhold til rollen som cheftræner

3point person
3point.dk2. apr. 2019

Den nye bestyrelsesformand i Brøndby IF, Jan Bech Andersen, udtaler, at der er mange spændende kandidater, som har meldt sig i forhold til rollen som cheftræner i Brøndby. Og stod det til Jan Bech, så kom det gerne på plads i morgen. Foto: Robert Hendel Martin Retov tog over, da Brøndby IF fyrede Alexander Zorniger, men hvem der skal være træner i Brøndby IF efter sommerferien er endnu ikke på plads. Men det vil Jan Bech Andersen gerne have ordnet. - Det håber vi så hurtigt som muligt, udtaler han til 3point.dk om, hvornår den nye træner er på plads og fortsætter; - Det er et godt spørgsmål. Hvis vi selv kunne bestemme, så var det i morgen, men det er ikke altid - der skal to parter til en tango. Der er mange spændende kandidater, som har meldt sig Derudover fortalte storaktionæren, at der er mange spændende kandidater, som har meldt sig, - Det er et interessant job, så der er mange spændende kandidater, som har meldt sig, udtalte Jan Bech Andersen og talte yderligere om arbejdet med at finde en ny træner. - Vi skal videre som klub, bygge på, hvor vi er og gøre klar til næste sæson. Så står det selvfølgelig og falder med, at vi skal have taget den her beslutning hurtigst muligt. - Der er et par interessante kandidater. Det er helt stensikkert. Men at begynde at sætte antal på dem, det er der ingen grund til. Det kræver måske at den kommende træner har nogle andre værktøjer Slutteligt talte Jan Bech kort om, hvad Brøndbys nye træner skal være i stand til i forhold til Alexander Zorniger. - Alex (Zorniger, red.) var en revolution. Men nu er vi et andet sted, og nu skal der bygges på på det næste niveau. Og det kræver måske at den kommende træner har nogle andre værktøjer. Brøndbys næste kamp er mod AaB på torsdag på Brøndby Stadion, hvor Martin Retov skal forsøge at kvalificere Brøndby til pokalfinalen.

Mest kommenterede nyheder