
Original Site
Jan Bech: Jeg vil absolut tro, at der kan ske noget til vinter igen
Jan Bech tror, at Brøndby vil være aktive på transfermarkedet til vinter. Det fortæller han i et nyt interview.

Brøndby hentede Andrija Pavlovic og Blas Riveros i det overståede transfervindue, ligesom at Rezan Corlu vendte tilbage efter endt lejemål i Lyngby. Til vinter tror Jan Bech Andersen, at Brøndby atter vil være aktive.
- Nu har vi fire spillere, der løber ud næste sommer. Det kommer lidt an på, hvordan det kommer til at gå. Om vi får dem forlænget, eller om de ryger til januar. Jeg vil absolut tro, at der kan ske noget til vinter igen, udtaler Jan Bech til bold.dk og fortsætter om Brøndbys trupstatus;
- Nu har vi to venstre- og højrebacks. Vi fik også lejet Jens Martin ud. Vi har fem midtstoppere, og en midtbane som er spændende med forskellige kvaliteter og kompetencer, og så har vi nogle angribere og en midtbanespiller som ‘Jobbe’, der kan dække flere pladser. Så jeg synes egentlig, at vi er dækket ganske fint ind.
Niels Frederiksen, Michael Tørnes, Marvin Schwäbe, Hjörtur Hermannsson, Anthony Jung og Lasse Vigen har kontraktudløb den 30. juni 2021. Man må antage, at det er Schwäbe, Hermannsson, Jung og Vigen, som Jan Bech Andersen refererer til.