Jan Bech: I forhold til Rønnow, så der er absolut et par stykker i kikkerten, så vi ikke står helt på bar bund
Jan Bech Andersen er fortrøstningsfuld med hensyn til en kommende afløser for Frederik Rønnow, som står til at blive solgt til Eintracht Frankfurt. Frederik Røn

Jan Bech Andersen er fortrøstningsfuld med hensyn til en kommende afløser for Frederik Rønnow, som står til at blive solgt til Eintracht Frankfurt. Frederik Rønnow forventes at skifte til Eintrach Frankfurt for 21 millioner kroner, og Brøndby vil derfor hente en ny keeper-kapacitet til sommer. Og det er klubbens storaktionær Jan Bech Andersen helt rolig omkring. - Vi arbejder hele tiden med, at folk skal videre på et eller andet tidspunkt. Nogle skal vi forlænge med, men dem der skal videre, der har vi hele tiden folk i kikkerten både på den korte og på den lidt længere bane. Og i forhold til Rønnow, så der er absolut et par stykker i kikkerten, så vi ikke står helt på bar bund. Så nej, jeg er ikke nervøs for den, der skal tage over. For hvis jeg var det, så havde vi ikke gjort det, udtaler han til BT. Frederik Rønnow er 25 år og blev hentet i AC Horsens. Han fylder 26 år i august.