Jan Bech: Håber og tror, at vi snart kan afvikle kampe igen
Jan Bech Andersen tror og håber på, at der snart kan afvikles fodboldkampe igen, fortæller han til klubbens hjemmeside. FOTO: Joh-Foto Superligaen ligger bomsti

Jan Bech Andersen tror og håber på, at der snart kan afvikles fodboldkampe igen, fortæller han til klubbens hjemmeside. FOTO: Joh-Foto Superligaen ligger bomstille og har gjort det i snart to måneder. Corona-virussen har verden i et halsgreb, men det begynder at løsne. Det betyder en spirende optimisme og den har Brøndby IF's bestyrelsesformand Jan Bech Andersen også mærket. Han håber og tror på, at der snart kan afvikles Superliga-kampe igen: - Det er svære og usikre tider, men den seneste uges tid har jeg dog kunnet spore en snigende optimisme i mit europæiske netværk. Tingene kan og vil lette, og man oplever flere steder i Europa, at myndighederne langsomt letter restriktionerne, ligesom vi oplever det herhjemme. Hvornår der åbnes for afvikling af kampe i 3F Superligaen er endnu uklart, men vi håber og tror, at vi snart kan afvikle kampe igen, siger Jan Bech Andersen til klubbens hjemmeside. - Som Danmarks nationalsport er vi en integreret del af danskernes dagligdag og kulturarv, og det forpligter overfor de mange hundredtusinder danskere, for hvem fodbold er en vigtig del af hverdagen. Med den gennemarbejdede og omfattende protokol, som klubberne via Divisionsforeningen har udarbejdet for at sikre en kontrolleret afvikling af træning og kampe indenfor de givne rammer udstedt af myndighederne, giver det en klar tro på, at 3F Superligaen snart kan sættes i gang igen. I næste uge kommer de danske myndigheder med en plan for fase 2 af genåbningen af Danmark.