3POINT
Nyheder24. feb. 2018

Jan Bech: Betyder meget, at vi kan give lidt tilbage til vores loyale fans

Jan Bech Andersen er glad for at klubben kan give lidt igen til Brøndbys loyale fans ved at bygge den permanente fanzone bag Sydsiden. Brøndby får en permanent

3point person
3point.dk24. feb. 2018

Jan Bech Andersen er glad for at klubben kan give lidt igen til Brøndbys loyale fans ved at bygge den permanente fanzone bag Sydsiden. Brøndby får en permanent fanzone bag Sydsiden og der er ambitioner om, at det skal være Nordens bedste. Projektet koster omkring 10 millioner kroner, skriver BT, og det understreger altså at Brøndby tager sine fans meget seriøst. Den nye fanzone forventes at stå færdig til sommer. Hovedaktionær i klubben, Jan Bech Andersen, glæder sig over at kunne give noget tilbage til klubbens loyale fans. - Brøndby Support kan i år fejre 25 års jubilæum, og de har sammen med de andre fangrupperinger i Brøndby IF været bannerførere for udviklingen af fankulturen i Danmark igennem de sidste 25 år, siger han til klubbens hjemmeside. - Med den permanente fanzone sætter vi en helt ny standard for fankulturen i Danmark, og med den giver vi Brøndby-fans nogle fantastiske rammer til at dyrke fællesskabet i. Det betyder meget for mig personligt, at vi på denne måde kan give lidt tilbage til vores loyale fans. Uden deres støtte gennem alle årene ville Brøndby IF ikke være den klub, vi er i dag. Du kan læse mere om den nye fanzone bag Sydsiden her.

Mest kommenterede nyheder