Jan Bech Andersen: Zorniger, Bech og jeg er en skøn treenighed
Jan Bech Andersen fortæller i et større interview med BT om hans forhold til Alexander Zorniger og Troels Bech, som storaktionæren sætter stor pris på. Med ansæ

Jan Bech Andersen fortæller i et større interview med BT om hans forhold til Alexander Zorniger og Troels Bech, som storaktionæren sætter stor pris på. Med ansættelsen af Troels Bech i sommeren 2015 og Alexander Zorniger et år senere har Brøndby taget et skridt tættere mod toppen af dansk fodbold. Sidste sæson blev det til sølv og et nederlag i pokalfinalen, og i øjeblikket er Brøndby nummer ét i Superligaen og i torsdags kvalificerede klubben sig til pokalsemifinalen. Læs også: Brøndby giver øl eller vand til de medrejsende Horsens-fans som tak for gæstfriheden Arbejdet som Troels Bech og Alexander Zorniger udfører sker i tæt samarbejde med storaktionæren Jan Bech Andersen, som til BT fortæller, at han, Troels Bech og Alexander Zorniger i næste uge vil tage på seminar og bruge et døgn sammen med slukkede mobiltelefoner, hvor Brøndbys nære fremtid skal planlægges. I det store interview kommer han også nærmere ind på, hvordan samarbejdet mellem de tre fungerer. - Vi er det, jeg vil kalde en skøn treenighed. Lige fra foråret 2016, hvor jeg gik rundt i Stuttgarts gader med Alex (Zorniger, red.) har han og jeg været fortrolige. Det har jeg også været med Troels siden den dag, han trådte ind ad døren. Troels og Alex har et dagligt kollegaforhold, som de udfylder, og så er jeg en hybrid af og en sparringspartner for dem. Med Troels snakker vi køb, salg, de penge vi bruger, og hvordan Masterclass skal se ud fremover. Med Alex blander jeg mig selvfølgelig ikke i fodbolden og holdudtagelsen, men vi har en masse samtaler om ledelse og den måde, han gør tingene på. Det er evident, at jeg giver ham den støtte og opbakning, han skal have, før han føler, at han har ro på og kan gøre tingene på sin måde. Vi har alle sammen vores rolle i det her spil, for at få det hele til at køre. Det er lige fra at bringe ro på, til at presse hinanden til at finde ud af, hvor vi skal være om seks, tolv og atten måneder, udtaler Jan Bech Andersen til BT. Du kan læse hele interviewet her.