Jan Bech Andersen: Martin Retov er en mulighed
Bestyrelsesformand og hovedaktionær, Jan Bech Andersen, var i dag en tur i studiet hos Camilla Martin. Der blev blandt andet snakket fyring af Alexander Zornige

Bestyrelsesformand og hovedaktionær, Jan Bech Andersen, var i dag en tur i studiet hos Camilla Martin. Der blev blandt andet snakket fyring af Alexander Zorniger. FOTO: Ian Nielsen / Ian Foto Sport Da Alexander Zorniger sagde farvel på pressemødet, efter han havde fået sin fyreseddel i Brøndby, sagde han, at han havde prøvet at ringe til Jan Bech Andersen, dog uden han tog telefonen. De to har stadig ikke fået snakket, men Jan Bech Andersen har inviteret Alexander Zorniger på spisning. - Nej, vi har ikke talt endnu, vi har misset hinanden et par gange. Men vi har skrevet sammen, og aftalt at mødes til en frokost. Jeg har haft utrolig travlt med mit arbejde, det betyder ikke, at jeg ikke har været engageret her i Brøndby. Men jeg har et fuldtidsarbejde i Schweiz, så det har bare ikke passet, men vi sætter os ned og spiser en god frokost i den nærmeste fremtid. Det er han inviteret til, fortæller Jan Bech Andersen i TV3 Sports studie. Martin Retov har absolut gjordt det godt Jan Bech Andersen blev også spurgt ind til hvor langt de er i processen, om at ansætte den nye cheftræner. Lige virker han dog ikke optaget, af at skulle finde en med det samme, siger at de lige nu har en cheftræner i Martin Retov. - Lad mig først og fremmest sige, at vi har en cheftræner lige nu, som har ført os i top 6, den tredje pokalfinale i træk, så Martin Retov har jo absolut gjordt det godt. Så har vi en dialog med nogle forskellige mennesker. Men Martin er cheftræner lige nu, og det synes jeg er meget vigtigt at sige og vi skifter ikke træner, medmindre det er det rigtige, det passer ind i strategi og den måde vi gerne vil spille fodbold på. Så det er klart vi bruger meget tid på det, men tingene skal også være de rigtige. - Det er ikke om jeg er interesseret, i at forlænge med Martin Retov, det er et spørgsmål om vi som klub er. Vi kigger selvfølgelig på alle muligheder, og vi har lige nu en cheftræner som har tabt en kamp ud af otte, og vi ligger stadig inden for mål vi har sat os, som er en tredjeplads og pokalfinale. Så han skal absolut også have en chance, fortæller Jan Bech Andersen. Ny træner på plads inden 1. maj Jan Bech ved ikke endnu hvornår de kan sige noget, eller hvem der bliver klubbens næste cheftræner. Men de har helt klart en skæringdag som de arbejder efter. - Vi har lige nu 1. maj som skæringsdato, det er det vi arbejder hen i mod. Således, at vi er i fuld gang med at planlægge næste sæson, så vi er i fuld gang med det hele. Men det ville selvfølgelig være rart, at sætte et navn på om det bliver Martin der forsætter eller en ny der kommer ind, så vedkommende kan planlægge endnu mere detail med henblik på næste sæson. Den egentlig reelle kandidat der har været nævnt som kandidat i Brøndby, det er Kasper Hjulmand. Jan Bech Andersen vil dog ikke afsløre om der er dialog med den tidligere FC Nordsjælland-træner. - Jeg vil helst ikke kommentere på det. Kasper er en rigtig dygtig træner, det ved alle i Danmark. Men tiden på vise hvad der sker, forklarer Jan Bech Andersen, der ikke vil komme nærmere på Kasper Hjulmand. Jan Bech Andersen blev ved seneste generalforsamling i Brøndby valgt til klubbens bestyrelsesformand.