3POINT
Nyheder21. jan. 2020

Jan Bech Andersen: Ingen kontakt med Red Bull

Rygterne omkring nye investorer har floreret livligt på de sociale medier de seneste dage. Unavngivne kilder skriver, at Brøndby IF skulle have været i dialog m

3point person
3point.dk21. jan. 2020

Rygterne omkring nye investorer har floreret livligt på de sociale medier de seneste dage. Unavngivne kilder skriver, at Brøndby IF skulle have været i dialog med Red Bull i over en måned, men det afviser Jan Bech Andersen overfor BT. FOTO: Teis Markfoged Det har været en begivenhedsrig tirsdag på Vestegnen med rygter om nye sponsorer og med salget af anfører og topscorer, Kamil Wilczek. Først kom det ud, at Arbejdernes Landsbank trapper deres engagement ned. Det har fået fans og medier til at spekulere i, om det kan bane vejen for Red Bull ind i dansk fodbold. Rygterne svirrede ellers om, at Jan Bech Andersen og Red Bulls ejer, Dietrich Mateschitz, skulle være i dialog om et samarbejde. Det virker dog ikke til at være tilfældet, da Jan Bech Andersen nu har manet rygterne om kontakt til jorden: - Jeg har ikke hørt, at Dietrich Mateschitz har været i Danmark. Mon ikke han var blevet spottet i lørdags, hvis det havde været tilfældet, skriver Jan Bech Andersen i en mail til BT. Brøndby IF står foran en emission, og det har startet en strøm af rygter om nye potentielle partnere for Jan Bech Andersen. Selv slår han fast over for BT, at det ikke er nødvendigt med en partner: - Jeg er helt rolig og fortrøstningsfuld i forbindelse med en mulig emission – og vi er ingenlunde hverken presset eller afhængig af, at der kommer en investor ind. At der er udenlandske investorer, der potentielt kigger på BIF er helt naturligt. For naturligvis ser de det samme potentiale som jeg og vi selv gør. Jeg gentager, at vi har den rigtige strategi og plan. Vi skal blot blive dygtigere til at eksekvere, men vi når i mål. Med udsigten til et stort underskud for regnskabsåret 2019 er emissionen nødvendig for Brøndby IF. Hos 3point.dk følger vi sagen tæt.

Mest kommenterede nyheder