3POINT
Nyheder1. sep. 2014

Jan Bech Andersen: Både en gave med hjertet og hjernen

Jan Bech Andersen udtaler til brondby.com, at han ikke har mistet besindelsen. Der er også fornuft med i den gave til Brøndby, som Daniel Agger er. Jan Bech And

3point person
3point.dk1. sep. 2014

Jan Bech Andersen udtaler til brondby.com, at han ikke har mistet besindelsen. Der er også fornuft med i den gave til Brøndby, som Daniel Agger er. Jan Bech Andersen er hovedbagmanden bag Brøndbys overraskende køb af Daniel Agger. Til klubbens hjemmeside slår rigmanden fast, at gaven både er med hjertet og hjernen. - Gaven er givet lige dele med hjertet og hjernen. Med hjertet fordi Brøndby gennem årene er krøbet langt ind under huden på mig. Jeg brænder for at hjælpe med at bringe klubben til tops igen. Med hjernen fordi det at hente Daniel Agger hjem til Brøndby også er en velovervejet investering i realiseringen af den strategi, bestyrelsen har arbejdet målrettet på de seneste måneder, og som fredag blev materialiseret i planen ”Brøndby IF - Vision 2017”. - Jeg er ikke en type, der har behov for at blande mig i det arbejde, som den daglige ledelse udfører, men kan jeg på en eller anden måde hjælpe, så gør jeg det med glæde. I dette tilfælde opstod der tidligere på sommeren en lille åbning for at hente Daniel Agger til Brøndby, og jeg tilbød derfor klubben at øremærke en jubilæumsgave til købet af Agger, hvis det blev muligt senere i transfervinduet. Den sportslige ledelse med Per Rud i spidsen vurderede, at det ville være en fantastisk tilgang, hvis økonomien i handlen var forsvarlig, og heldigvis gik det hele op i en højere enhed til sidst. - Daniel Agger vil bidrage konkret til at opnå de sportslige og kommercielle mål, vi har defineret i vores strategi. Sportsligt vil han med sin unikke, internationale erfaring og klasse være med til ikke blot at skaffe flere point til Brøndby, men mindst lige så vigtigt bidrage til, at vi skaber en endnu stærkere kultur og et endnu bedre træningsmiljø – hvilket de mange unge talenter i Brøndby Masterclass vil nyde godt af. De får et forbillede og en mentor, som på toppen af det hele har Brøndbys DNA. - Kommercielt er det vores klare forventning, at Aggers tilgang vil sikre flere indtægter fra stigende tilskuertal, øget trøjesalg og nye aftaler med samarbejdspartnere, fordi han er i sin egen liga. Læs hele Jan Bech Andersens udtalelse her.

Mest kommenterede nyheder