3POINT
1629929366-DSC00979.JPG

Teis Markfoged

Nyheder26. aug. 2021

Jaissle om stemningen: Jeg fik gåsehud

Den tidligere Brøndby-assistent Mathias Jaissle er i dag træner for det FC Salzburg-hold, der slog Brøndby ud af Champions League-kvalifikationen. På det efterfølgende pressemøde fortalte Jaissle blandt andet om, hvordan han oplevede stemningen på stadion.

3point person
Simon Lindgren Hansen26. aug. 2021

Onsdag aften var der igen Champions League på Brøndby Stadion. Drengene fra vestegnen måtte se sig slået af østrigske FC Salzburg. Kampen endte samlet med et nederlag på 4-2 til det danske hold. Østrigernes tyske træner Mathias Jaissle har en fortid i Brøndby, hvor han fra 2017-2019 var assistent under blandt andre Alexander Zorniger.

På pressemødet efter kampen var Mathias Jaissle naturligvis glad for, at han sammen med sit hold kunne booke en billet til Champions League-gruppespillet. Han havde dog også roser til overs for sin tidligere arbejdsgiver og særligt de cirka 22.000 tilskuere, der skabte en fremragende kulisse.

- Det var en dejlig oplevelse at være tilbage. Jeg fik gåsehud og det var 90 minutter, hvor hjemmeholdets fans gav den gas. Selv da de kom bagud 2-0, blev de ved med at støtte holdet. Jeg ønsker Brøndby alt det bedste resten sæsonen, fortæller Mathias Jaissle på pressemødet efter kampen.

Mathias Jaissles mandskab kunne som nævnt altså trække sig sejrrigt ud af opgøret, men den tyske træner håbede virkelig det bedste for den klub, som han tilbragte cirka to år i. Da pressemødet var slut og Jaissle var på vej ud af lokalet, stoppede han op og gav de tilstedeværende pressefolk et sidste citat med på vejen.

- Til alle de tilstedeværende Brøndbytilhængere – jeg håber, at I får en god sæson.

Netop en god sæson håber mange fans på, men det har ikke været den bedste sæsonstart. Brøndby skal søndag forsøge at kickstarte sæsonen ved at hente sin første sejr. Det sker på hjemmebane mod FC Midtjylland.

Mest kommenterede nyheder