3POINT
Jagvir Singh

Teis Markfoged

Nyheder4. nov. 2022

Jagvir Singh vil gøre sig attraktiv for Brøndby IF igen

Jagvir Singh skiftede i sommer fra Brøndby IF til FC Fredericia, men han drømmer om at komme tilbage i gult og blåt.

Nanna Møller Karlsen
Nanna Møller Karlsen4. nov. 2022

I sommer sagde Brøndby IF farvel til den unge offensivspiller Jagvir Singh, som rykkede til 1. divisionsklubben FC Fredericia på permanent basis.

Her håber Singh at gøre det så godt at en klub som Brøndby IF igen får øjnene op for ham.

- Selvfølgelig (er det interessant med en retur til Brøndby, red.). Det er en af Danmarks største klubber, så det er noget, som man kunne være interesseret i, i og med jeg selv har været der og brugt mange af mine fodboldår i Brøndby, siger Singh i et interview med bold.dk.

- Det er selvfølgelig interessant, men nu fokuserer jeg bare på Fredericia og at kunne vise mig frem, så jeg forhåbentlig kan stå i en situation, hvor jeg kan blive attraktiv for Brøndby igen eller andre.

21-årige Jagvir Singh har døjet meget med skader i dette efterår. Han står noteret for ni kampe og et enkelt mål i sin nye klub.

Mest kommenterede nyheder