3POINT
Jakob Rasmussen

Teis Markfoged

Nyheder25. apr. 2024

Jacob Rasmussen: Vi skal tage tyren ved hornene

Brøndbys forsvarsstyrmand Jacob Rasmussen mødte tidligere i dag efter træning den fremmødte presse. Her blev der spurgt ind til, hvordan Brøndby vil gå til kampen på søndag i Farum. De blå-gule skal ifølge ham spille deres spil.

3point person
Patrick Jensen25. apr. 2024

På søndag venter der Brøndby endnu en svær kamp om guldet, når de skal en tur til Farum. Brøndby har tabt de sidste tre kampe, de har mødt FC. Nordsjælland på udebane, men det er ikke noget der bekymrer Jacob Rasmussen. 

- Jeg tror det er tilfældigt, at vi har tabt de sidste kampe oppe i Farum. De kan det samme om de spiller ude eller hjemme. 

- Jeg synes, vi spillede en god første halvleg, sidst vi var deroppe. At vi så ikke kunne strikke en hel god kamp sammen, det er så noget helt andet. Vi skal tage tyren ved hornene og forsøge at spille vores spil. Det er sådan, jeg synes, vi skal fortsætte. 

Jacob Rasmussen blev af pressen også spurgt ind til, hvorvidt Brøndby ser det som en fordel, at Nordsjælland er vant til at spille på kunstgræs.

- Fodbold er lidt to forskellige sportsgrene, om du spiller på kunstgræs eller græs. Så for dem bliver det unægteligt en fordel, da det er noget, de træner på til hverdag. Men vi skal heller ikke stå og tale det op til et større problem, end det er. Vi kan ikke ændre på det, så vi vælger at bruge vores energi på noget, vi kan gøre noget ved. 

- Vi skal gøre noget af det, vi har gjort hele sæsonen. Vi skal forsvare som et hold, så det ikke bliver 11 spillere, der løber rundt for sig selv på banen. Vi skal være en enhed. 

Truppen tager i slutspillet en kamp ad gangen, og det ville Jacob Rasmussen også gerne slå fast, da han blev spurgt ind til Brøndbys fokus.

- Jeg tror folk er lige så fokuserede, som de hele tiden har været. Jeg tror, guldkampen er noget medierne, går mere op i. Den ene uge er Brøndby de største favoritter til at vinde guldet, men ugen efter har de spillet så piv ringe, at de ingen chance har for det danske mesterskab.

- Jeg tror, vi fokuserer på at ligge nummer et, når Superligaen er færdig. Det er lidt det, vi fokuserer på. Nu har vi en chance for at spille mod Nordsjælland på søndag og forhåbentlig tage de tre point, og så kører vi videre derfra.

Kampen på søndag fløjtes i gang kl. 16.00.

Relaterede nyheder

Mest kommenterede nyheder