Jacob Rasmussen: Jeg kæmper og brænder for at spille for Brøndby IF
Vi genopliver #DagensBiffer her på 3point.dk. Første spiller du kan møde i denne omgang er forsvarsspilleren Jacob Rasmussen, der til daglig spiller på Brøndbys

Vi genopliver #DagensBiffer her på 3point.dk. Første spiller du kan møde i denne omgang er forsvarsspilleren Jacob Rasmussen, der til daglig spiller på Brøndbys U/19-hold. #DagensBiffer er et koncept, vi tidligere har kørt her på 3point.dk. Det er en måde hvorpå, vi kan præsentere spillere fra flere hold i Masterclass og på kvindesiden og nu genopliver vi konceptet - på dagen hvor U/17 og U/19 tager hul på turneringerne. Første mand i møllen i denne omgang er venstrebacken Jacob Rasmussen, der til daglig tørner ud for U/19-holdet, som han har gjort, siden han tog springet til Vestegnen fra de trygge rammer i Nordjylland. Fakta: Fødselsdato: 9. ferbruar 2001 Position: Venstreback Favoritben: Venstre Højde: 183 cm. Klub før Brøndby: Vendsyssel FF Hvornår startede du i Brøndby og hvad er dit indtryk af klubben? - Jeg skiftede til Brøndby IF som 15-årig, da jeg var førsteårs U/17-spiller. Mit indtryk af klubben var dengang at klubben er fantastisk, og det har den i den grad også været og er stadig her tre år senere. Hvad har været dine største oplevelser i Brøndby? Her tænkes der både personligt og holdmæssigt på banen, men også uden for banen. - Min største personlige oplevelse i klubben indtil videre har været at være med førsteholdet på træningslejr, samt at have været med U/18-landsholdet. Hvordan vil du beskrive dig selv som spiller? Hvad er dine styrker og hvad skal du arbejde på? - Jeg er en løbevillig forholdsvis hurtig back, som gerne vil med offensivt. Jeg er okay i de defensive dueller, og skal fortsat arbejde særligt med det tekniske. Hvor spiller du henne om fem år og hvad har du opnået i den periode? - Jeg kæmper og brænder for at spille for Brøndby IF, så forhåbentlig kan jeg bidrage på førsteholdet indenfor fem år. Lige nu tager jeg dog en dag ad gangen, men det er helt klart det fremtidige mål. Når han ikke spiller fodbold, går Jacob Rasmussen også på Roskilde Handelsskole. Han kan godt lide at spille lidt golf og at tilbringe tid med familie og venner. Han holder med Brøndby og Barcelona og synes at Lionel Messi er en fremragende fodboldspiller. Livretten er madpandekager.