3POINT
Nyheder20. mar. 2018

Jacob Rasmussen: Har ikke fortrudt et eneste sekund

I den forløbne weekend forlængede Jacob Rasmussen sin kontrakt med Brøndby IF. U/17-spilleren fra Hjørring fik i sin tid en svær start på Vestegnen, men har ikk

3point person
3point.dk20. mar. 2018

I den forløbne weekend forlængede Jacob Rasmussen sin kontrakt med Brøndby IF. U/17-spilleren fra Hjørring fik i sin tid en svær start på Vestegnen, men har ikke fortrudt et eneste sekund. Tilbage i sommeren 2016 kom en 15-årig venstre back eller kant til Brøndby IF helt fra Hjørring. Jacob Rasmussen fik på grund af skader en svær start på Vestegnen, men er siden kommet så meget efter det, at det i lørdags blev til en kontraktforlængelse frem til sommeren 2020. - Jeg er utrolig glad for at have fået mulighed for at forlænge med Brøndby. Brøndby er Danmarks største klub ifølge mig, og jeg glæder mig til forhåbentlig mange flere år i klubben, siger en smilende Jacob Rasmussen til 3point.dk og fortæller, at det har været svært at flytte fra Vendsyssel til Brøndby. - Det har været hårdt i perioder, specielt i starten af sidste sæson. Ny klub, nye kammerater og nye omgivelser. Det tager tid at vænne sig til. Men mine nye holdkammerater og nye venner hjalp mig meget, hvilket gjorde det nemmere for mig at være herovre.Jacob Rasmussen scorede i Brøndbys seneste kamp i U/17-Ligaen - Nu er jeg virkelig glad for min beslutning, og hvis jeg ser tilbage, har jeg ikke fortrudt et eneste sekund. Stemningen i klubben kan ikke beskrives. Jeg elsker at være i Brøndby, slår Jacob Rasmussen afslutningsvis fast. Det venstrebenede talent fyldte i februar 17 år, og når den nye kontrakt udløber i sommeren 2020, passer det med, at Jacob Rasmussen aldersmæssigt står på tærsklen mellem ungdoms- og seniorfodbold.

Mest kommenterede nyheder