Jacob Pryts: Vil stå med Sydsiden i ryggen
På 3point.dk fejrer vi Talenternes Jul. I dag kan du møde keeper Jacob Pryts Larsen, som drømmer om at stå med Sydsiden i ryggen. Der har virkelig været gang i

På 3point.dk fejrer vi Talenternes Jul. I dag kan du møde keeper Jacob Pryts Larsen, som drømmer om at stå med Sydsiden i ryggen. Der har virkelig været gang i keeperne i Talenternes Jul i de seneste dage. I dag har vi endnu en på programmet. Pryts er til daglig en del af klubbens U/19-hold, og selvom han startede karrieren som angriber, er han nu et af Brøndbys store keeper-talenter. Han stod sin første målmandskamp, fordi en holdkammerat meldte afbud. Det er der nok mange, der er glade for nu. I dag kan du møde ham bag låge nummer 18. Hvilken anden spiller minder du mest om? - Det svært og svare på. Mit idol er Manuel Neuer, og kunne ekstremt godt tænke mig at mestre de ting som han gør. Men det ikke bare sådan lige at gøre det. Hvilken klub drømmer du om at spille for? - At stå med sydsiden i ryggen en dag, ville nok være noget af det største. Hvis vi snakker udlandet, er jeg faktisk åben for alt. Hvor ser du dig selv om 5 år? - Svært og sige, kommer an på rigtig mange ting. Håber stadig jeg er på Vestegnen, men nu må vi se hvad der sker. Hvad er din bedste oplevelse i Brøndby? - At vinde U/17-ligaen, U/17-pokalturneringen og nok et af de største tyske indendørsstævner som U/17-spiller. Vi gjorde rent bord, som viser den klasse vi havde/har. Man kan også tage min tur til San Marino med førsteholdet, hvor jeg fik lært en masse ting. Hvad er den bedste kamp du har set på Brøndby Stadion? - Førsteholdets 5-0-sejr over fck i 2005 står som et godt minde. Hvad ønsker du dig allermest denne jul? - En god aften med familien. Jacob Pryts Larsen er 17 år gammel og er født og opvokset i Ishøj.