Jacob Pryts Larsen på landsholdet mod Tyskland
Brøndby-målmanden Jacob Pryts Larsen, som er udlejet til Næstved, er udtaget til det danske U/19-landshold. Danmark møder Tyskland i Lübeck 2. Påskedag. Den 17.

Brøndby-målmanden Jacob Pryts Larsen, som er udlejet til Næstved, er udtaget til det danske U/19-landshold. Danmark møder Tyskland i Lübeck 2. Påskedag. Den 17. april spiller Danmark U/19-landskamp mod Tyskland i Lübeck, og for en sjælden gangs skyld har Brøndby IF ingen spillere med. Eller det har de blå/gule fra Vestegnen så alligevel indirekte. Jacob Pryts Larsen er udlejet fra Brøndby til Næstved for resten af sæsonen, og målmanden er blandt de indtil videre 16 udtagne til en 18 mand stor trup. De sidste to udtages efter weekenden. En af årsagerne er nok, at Jacob Pryts Larsen udover pokalkampen mod FC Roskilde i starten af marts har stået de seneste to kampe i NordicBet Ligaen for Næstved og dermed har fået spilletid på et noget højere niveau en de to andre aktuelle målmænd fra Brøndby - Viktor Anker og Casper Hauervig. En af de sidste to i den danske trup kunne meget vel blive Joel Kabongo, men landstræner Henrik Clausen afventer nok, om Kabongo spiller i weekenden, når Brøndby på udebane møder FC Nordsjælland i U/19-Ligaen. Kampen mod Tyskland spilles 2. Påskedag kl. 18:00 på Stadion Lohmühle i Lübeck.