3POINT
Nyheder19. jan. 2018

Italiensk landsholdsspiller genkendte Corlu fra FIFA: Dig har jeg solgt - Kunne ikke bruge dig og skulle have penge

Rezan Corlu har fortalt en sjov FIFA-historie til 3point.dk, hvor den italienske landsholdsspiller Alessandro Florenzi fra AS Roma ikke havde plads til Corlu på

3point person
3point.dk19. jan. 2018

Rezan Corlu har fortalt en sjov FIFA-historie til 3point.dk, hvor den italienske landsholdsspiller Alessandro Florenzi fra AS Roma ikke havde plads til Corlu på sit hold i det populære spil. I går bragte 3point.dk et længere interview med AS Roma's Rezan Corlu, som kan læses i sin fulde længde her. Brøndby-drengen, som i sommers skiftede livet på Vestegnen ud med et ophold i Italiens hovedstad, berettede om livet i det italienske og om planerne for spilletid. Ved samme lejlighed fik 3point.dk også en sjov historie om FIFA 18, som vi lader Rezan Corlu fortælle med sine egne ord. - Jeg har en sjov historie med Florenzi (den italienske landsholdsspiller Alessandro Florenzi fra AS Roma, red.), som I lige kan få med. Vi er ude på banen til træning, og vi skal til og spille 11 vs 11. Så kommer Florenzi ud på banen, og vi hilser på hinanden. Så siger han til mig: “Du er med i FIFA 18 for Roma”. Så siger jeg "ja", og så siger han: “Jeg har solgt dig i mit karriere-spil. Kunne ikke bruge dig og skulle have penge til klubben.”, udtaler Rezan Corlu, som fandt episoden morsom. - Det fandt jeg meget sjovt. Selvom det selvfølgelig ikke var positivt, at han ikke kunne bruge mig, haha. Men det er noget man smiler af, så det grinte vi begge to lige af, udtaler Rezan Corlu til 3point.dk 26-årige Alessandro Florenzi kom til Roma som 11-årig og har været der siden pånær et lejeophold til Crotone. Det er blevet til 25 landskampe for den italienske højreback.

Mest kommenterede nyheder