3POINT
Nyheder7. jun. 2016

Italien nedlagde Pukki og Finland

Teemu Pukki var overraskende med fra start for Finland, som mandag aften intet kunne stille op over for Italien i Verona. Det blev til 45 minutter for Brøndby-a

3point person
3point.dk7. jun. 2016

Teemu Pukki var overraskende med fra start for Finland, som mandag aften intet kunne stille op over for Italien i Verona. Det blev til 45 minutter for Brøndby-angriberen, mens den tidligere klubkammerat Lukas Hradecky stod hele kampen for finnerne. I sidste uge spillede Finland - med Teemu Pukki på bænken i hele opgøret - uafgjort 1-1 på udebane mod Belgien, og mandag aften skulle Brøndby-angriberen igen starte ude. Finland var på en yderst vanskelig opgave i Verona mod de firfoldige verdensmestre fra Italien, som skulle bruge kampen som sidste afpudsning inden det går løs ved EM i Frankrig. Det er ganske vist ti år siden, de senest vandt en titel, men det blåklædte hjemmehold var store favoritter mod et finsk hold, som blot havde scoret et enkelt mål i de seneste fem kampe, men til gengæld havde sluppet 12 ind.

Blev holdt i en skruestik

Kort før kick-off stod det klart, at den finske angriber Joel Pohjanpalon fra Fortuna Düsseldorf ikke kunne spille, hvilket betød, at Teemu Pukki alligevel kunne smide overtrækstøjet og være med fra første fløjt. Som ensom angriber blev det en svær første halvleg for Brøndby-angriberen, der nærmest intet fik at arbejde med og oftest var ladt alene i front. Som altid leverede Pukki en stor arbejdsindsats og havde også et par rigtig gode defensive aktioner, men som resten af det finske hold blev angriberen holdt i en skruestik at italienerne, der havde fuldstændig styr på begivenhederne fra første til sidste fløjt. Teemu Pukki blev skiftet ud i pausen til fordel for Robin Lod fra den græske hovedstadsklub Panathinaikos. På arenaen i Verona - ikke det antikke amfiteater, men Preben Elkjærs gamle hjemmebane - scorede Italien et mål i hver halvleg. Først gjorde Antonio Candreva fra Lazio det til 1-0 på straffe kort før den halve time, og 20 minutter før tid sendte den indskiftede Roma-spiller Daniele De Rossi et hovedstød utageligt i nettet bag den tidligere Brøndby-keeper Lukas Hradecky.

Se højdepunkter fra Italien - Finland

Mest kommenterede nyheder