
Simon Kammer
Islandsk vulkanudbrud - Brøndby ydmyget mod Vikingur
En stenhård arbejdsvilje fra hjemmeholdet gav dem et solidt udgangspunkt, da Vikingur tog en fortjent sejr på 3-0 i første kvalifikationskamp til Conference League.

Respekt for det Vikingur bragte på banen fra kampens start torsdag aften, da Brøndby gæstede vulkanøen i kvalifikationen til Conference League.
Hjemmeholdet lagde for land med et ganske aggressivt udtryk, hvor de ikke forsømte en mulighed for at gå højt og presse 1-vs-1, når de blågule skulle bygge op fra egen tredjedel.
På bolden viste islændingene en vilje (og kvalitet) til at suge presset til sig for så at spille angreben kort op.
Det var en kamp i kampen de første 15 minutter. Brøndby stod i mod, fik lukket relativt fornuftigt af, men måtte dog i enkelte tilfælde se sprækker opstå i bagrummet på Villadsen i en situation, hvor Brøndby ikke var afstemte og et indlæg fandt en islænding - men snert forbi den ene stolpe.
Når Brøndby præsterede bedst i første halvleg skete det med bolden langs plænen. Når Brøndby derimod var mest ideløse var det en lang bold frem i et bagrum der kunne angribes, men ikke blev det.
En tam offensiv
Som de første 45 minutter skred frem kom Brøndby mere og mere på bolden, mens Vikingurs preslinje droppede et stykke ned på egen halvdel. Hjemmeholdet var stadig disciplineret til at komme på plads efter boldtab, men de gode angrebsopbygninger var der længere mellem.
Brøndby sled dog stadig med at skabe de gennembrud i spillet som skabte dem chancerne. Der mangler offensiv firepower, sommerens transfer exits på Vestegnen har sat sine spor.
Bischoff prøvede, men driblede sig ind i blindgyder - timingen i at slippe bolden skal stadig optimeres. Uchino lå meget isoleret på toppen, og opbakningen var oftest for langt væk.
Brøndby mangler at få sat Mats Köhlert bedre op, den arbejdsomme tysker løber op og ned langs venstreflanken, men i dybden bliver han for sjældent sendt.

Simon Kammer © All rights reserved
En konstant lurende trussel for hjemmeholdet var dødbolde. Indkast, hjørnespark og frispark gav en spirende frygt. Den frygt var også velbegrundet, da Vikingur - i en periode hvor hjemmeholdet ellers havde haft længere mellem boldbesiddelserne højt i banen - bragte sig foran på netop en dødbold.
Lauritsen og Vallys kan dele i porten over hvem af dem, der dækkede dårligst op og var mindst opmærksom - for de stod begge og dækkede en Vikingur-spilelr op. Dårlig opdækning, og så scorede danske Nicolaj Hansen med baghovedet til 1-0.
Ren nedtur før pausen.
Bedste Brøndby-mulighed... Den kom såmænd også på en dødbold midt i halvlegen, hvor bolden blev clearet på linjen efter et Binks hovedstød på Köhlerts indlæg.
Afstandene mellem det første pres fra Brøndby og det næste led var for store, midtbanen bestående af Wass og Nartey var for svag mod bolden og rummene blev for store.
Knapt var pausen slut
Pauseteen var knapt sunket før end Brøndby kom på hælene, og måtte cleare på stregen.
Bedre blev det ikke på det efterfølgende hjørnespark, hvor Vikingur stangede den ind til 2-0. Daniel Wass blev parkeret af islændinges anfører i et kraftfuldt ryk mod forreste stolpe, og så kunne de blågule stirre i afgrunden bagud med to få minutter inde i anden halvleg.
Den pausejustering Birk lavede var et skift af Uchino, hvor Bundgaard tog hans plads. Netop den jyske offensivspiller havde den bedste afslutning for Brøndby kort før en time spillet. Et indlæg blev headet mod mål, men pareret af hjemmeholdets keeper.

Simon Kammer © All rights reserved
Kampbilledet udviklede sig som forventet: Vikingur var fint tilfredse med resultat og stillede sig dybere for at spille på omstillingerne. Brøndby desperat jagtende noget offensivt.
Det var Vikingur der fik den næste gode mulighed. Brøndby sejlede rundt i defensiven, og Gylfi Sigurdson hamrede bolden på roden af den ene stander.
Kampbilledet tippede endnu en gang i perioden efter. Brøndby virkede sårede, strukturen kollapsede og hverken med eller mod bolden var det kønt: Forsvaret var uafstemt, midtbanen for tynd og offensiven uden mønstre:
Brøndby lignede et hold uden en plan. Uden selvtillid.
Det første skaktræk
Minutviseren havde rundet lidt mere end en time, da Frederik Birk foretog næste træk fra bænken: Köhlert ud til fordel for Marko Divkovic.
Opdækning var en mangelvare på en efterfølgende dødbold. Den defensive styring manglede, ingen tog ansvaret for kommunikationen og for at uddele opgaverne. Vikingurs anfører stod muttersalene, og kun en svigtende (eller manglende?) teknik forhindrede hjemmeholdet i at skabe en god mulighed.
Taktisk foretog Birk et skift med tyve minutter igen. Brøndby gik over og spillede 4-3-3 med indskiftningen af Vanlerberghe og Tahirovic til fordel for Binks (der ellers havde gjort det udmærket) og en overvejende anonym Villadsen.

Simon Kammer © All rights reserved
Næste mulighed kom efter en dødbold til Brøndby. Afslutning fra Bundgaard på Wass’ indlæg, men stadig meget begrænset i åbent spil, hvad de blågule havde fået skabt på dette tidspunkt i kampen med et kvarters tid igen.
Brøndby lagt over knæet
Vikingur satte trumf på med scoringen til 3-0. Kollaps. Brøndby sejlede rundt i apati og manglende engagement. Intet fællesskab. Intet fyrtårn der ledte dem frem.
Frederik Birk skal i den grad se sig selv i spejlet. Hans stædighed i til- og fravalg skal han gentænke. Hører Klaiber virkelig hjemme på den stopperplads? Er Lauritsen den rigtige til at styre bagkæden. Er en tyndbenet duo med Wass og Nartey den rigtige, når sidestopperne så markant ikke får stempelet frem og supportet duoen på midtbanen? Hvorfor holder Bischoff så længe på bolden HVER gang, så modstanderne kommer på plads? Hvorfor kæmper Vallys med at stemple ind og finde rummene?
Det er cheftræneren der sætter brikkerne på brættet, og lige nu er hans egen brik til debat efter at være blevet sat så skakmat af et flot spillende islandsk hjemmehold!
Vikingur kvaste Brøndby. Moste dem. Slog dem ned i duellerne. Arbejdede som et hold. Spillede efter en plan. Med bolden. Mod bolden. På alle fronter stordominerede Vikingur.
Der er kun en ting at sige: Tillykke med sejren Vikingur, den var fortjent.

Simon Kammer © All rights reserved