Ishøj-knægten har fødderne solidt plantet i Vestegns-mulden

Riza Durmisi kan drive sit talent vidt. Han stiller sig nemlig ikke tilfreds, men kan altid blive bedre. Hans indstilling, samt fødderne solidt plantet i jorden, gør, at han kan nå stjernerne, hvis han fortsætter sin udvikling. FOTO: Robert Hendel Transfervinduet nærmer sig sin åbning. Det giver altid anledning til spekulationer om køb og salg af spillere i de danske klubber. Med salgene af Nikolai Laursen og Lukas Hradecky i sommer, er Riza Durmisi nu Brøndbys største salgsobjekt. Men hvem skulle have gættet det? For bare to og et halvt år siden, var den eksplosive back tæt på at være fortid i den klub, hvor han siden har taget kvantespring. Under Thomas Franks forgænger, Auri Skarbalius, blev det ikke til megen spilletid for den dengang 19-årige Durmisi. Med kontraktudløb i sommeren 2013 lignede det et skifte til hollandske Vitesse, og for Brøndbys fans vedkommende, begyndte frygten for at endnu et af klubbens talenter ville smutte gratis, at brede sig. Men sådan kom det ikke til at gå, for så blev Thomas Frank ansat. Begge parter åbnede for en forlængelse, som de fleste fans ellers så småt havde opgivet. Den talentfulde back skrev under på en tre-årig kontrakt. Fra 49 minutter til 33 kampe Under den nye træner, som kendte Durmisi fra U-landshold, blev han fast mand. Hvor han i sæsonen 2012/2013 kun fik fire kampe fordelt på 49 minutter, fik han i sæsonen 2013/2014 33 kampe, hvoraf langt de fleste var med fuld spilletid. Noget af en omvæltning for Durmisi, som for alvor begyndte at indfri det potentiale, som ingen i klubben kan have betvivlet, at han besidder. Han var et friskt pust, ikke bare på Brøndby-holdet, men også i Superligaen. Men intet er rosenrødt i fodbold. Heller ikke selvom man kan bryste sig af, at være et af landets største backtalenter. Sæsonen efter tabte Durmisi et skridt i forhold til konkurrenten på venstre back, Patrick da Silva. Mens Durmisi var med U21-landsholdet i opstarten til forårssæsonen, brillerede da Silva i træningskampe og gjorde sig fortjent til startpladsen, da Superligaen startede op igen. Spekulationerne blussede så småt op. Ville Durmisi finde sig i at sidde på bænken i Brøndby? Skulle han sælges i det kommende sommertransfervindue? Næ. Intet af det havde noget på sig. Den helt tredje mulighed trådte i kraft og Durmisi kæmpede sig tilbage på Brøndby-holdet i løbet af foråret. Hans præstationer blev bedre og bedre. Han fandt den stabilitet, som Thomas Frank tidligere havde efterlyst fra ham. Det lille comeback kulminerede i Randers, da han sendte det frisparksmål i kassen, som sendte bronzemedaljerne til Vestegnen. Hit på landsholdet Det gik fra stort til større for Ishøj-drengen, da han blev udtaget til det danske A-landshold for første gang. Han havde aldrig lagt skjul på, at det var en ambition. I løbet af efteråret var han fast mand på venstre back på det danske landshold. Forinden gik dog et par måneder med en mindre storm i Brøndby. Med et år tilbage af kontrakten stod Brøndby og Durmisi ved en skillevej. Skulle man forlænge kontrakten eller ej? Fra start så det svært ud. Parterne havde svært ved at finde hinanden i forhandlingerne. Men Riza Durmisi viste, at han er ved at gå fra at være en knægt fra Ishøj til en mand, der går forrest på fodboldholdet i Brøndby, da han skiftede agent, for at få en forlængelse af kontrakten i hus. Han kunne godt have valgt udlandet. Men det gjorde han ikke. Han valgte minimum et år mere i Brøndby, hvor han for alvor kan bevise, at han har den stabilitet der skal til, for at blive en af de allerbedste. Set udefra er det ikke kun spillet på banen, han har forbedre. Jovist. Det er tydeligt, at Durmisi er blevet skarpere på den sidste tredjedel, hvor han tidligere manglede at få slutprodukt på sine aktioner. Hans indlæg er som regel gode, og han kan selv sparke til en bold. Han har også forbedret sine defensive evner, selvom det dog stadig er her, han har mest at arbejde med. Men offensivt har noget af dét mod og dén dygtighed, som gør ham uforudsigelig for modstanderne, og som ofte gør ham til et af Brøndbys farligste offensive kort. Han kan sætte en mand - ikke bare på sin fart, men også med sin udmærkede teknik. Han har modet til at fejle og modet til at rette det igen. Bedst når han bliver presset Den mest interessante udvikling finder vi dog inde i hovedet på Brøndby-backen. Der er noget ved hans attitude og hans indstilling, som er beundringsværdigt. Hans lille forårs-comeback og hans valg i at forlænge med Brøndby, vidner om en modenhed, som Durmisi har udviklet. Selvfølgelig er der også forskel på at være 19 og 21, men det er ikke givet, at en spiller holder benene solidt plantet på jorden, som Durmisi har gjort, når karrieren pludselig tager himmelflugt. Det var som om, at bænkningen i foråret gjorde noget ved ham. Han tog skeen i den anden hånd og arbejdede endnu hårdere, end han nogensinde havde gjort før. Efter træningerne kunne man se ham træne ekstra. Ventede på sin chance. Det gør han stadig, altså træner ekstra. Måske mere end nogensinde. Udviklingen og op- og nedturene har også lært ham, at man skal arbejde hårdt for at blive på toppen. Helt alene står han i regn, sne og blæst på træningsbanerne i Brøndby og jerner det ene frispark efter det andet mod et tomt mål. Det skal perfektioneres. Man kan altid blive bedre. Også selvom man er på landsholdet og fast mand i Brøndby. Han læner sig meget mere op ad de erfarne spillere i truppen, end det har set ud til tidligere. Han har før udtalt, at selvom det kører for ham, er han bedst, når han bliver presset. Hjemmefra står hans far for presset. Han er aldrig tilfreds, har Durmisi fortalt i et interview med Ekstra Bladet. Det ses tydeligt, at sønnike har taget den indstilling med sig. Netop dén indstilling er den mest tungtvejende årsag til, at jeg tror Durmisi kan drive sit talent vidt. Næste skridt vil helt naturligt være et eventyr i udlandet, ligesom han skal kæmpe for at beholde pladsen som venstre back på landsholdet under en ny landstræner. Men hvis han fortsætter sin himmelflugt - med fødderne solidt plantet i mulden på Vestegnen - så er der ingen grund til, at han ikke skulle kunne det.