
Carl Johan Dahl
Irriteret Klaiber: Gratis mål
Brøndby forærede tre mål gratis i derbyet mod FC København, mener Sean Klaiber.

– Forfærdeligt, forfærdeligt, forfærdeligt.
Det var nok tankerne hos de fleste Brøndbyfans i de første 20 minutter af dagens derby mod FC København i Parken. Men det var også ordene fra Sean Klaiber, da han skuffet mødte op i mixed zone efter slutfløjtet.
Den rutinerede back var særligt udtilfreds med, at FC København kunne score for nemt.
– Jeg synes ikke, de er i deres bedste form, men hvis du giver to mål væk gratis, bliver det svært.
– Tredje mål var også gratis. Samme fejl. Så dumt, siger han.
Det er ikke kun i dagens kamp, Brøndby har haft problemer i den i seneste sæson ellers så solide defensiv.
– Vi giver målene væk gratis for tiden, og det er vores problem lige nu. Det er svært for os at score efter målene, for de gør alt, de kan, for at forsvare deres mål.
– Vi er nødt til at spille som et hold og ikke som individualister, siger Sean Klaiber.
I denne sæsons syv kampe har Brøndby lukket 10 mål ind.