3POINT
1741034323-0Z8_7387.jpg

Michael Jakobsen

Nyheder3. mar. 2025

Irriteret Birk: Får ikke skabt nok

Frederik Birk er irriteret over, at Brøndby – trods massiv boldbesiddelse – ikke fik skabt chancer nok mod Lyngbys stærke defensiv.

3point person
Anders Villaume Vestergaard3. mar. 2025

To bundhold. To point. 

Det er ikke nok, når man har sat næsen op efter toppen i Superligaen. 

Og det erkender cheftræner Frederik Birk.  

- Det er ikke det, vi havde sat næsen op efter. Det er ikke nogen hemmelighed. Vi havde troet, at vi skulle have flere point på kontoen efter de første tre kampe. 

Tre kampe, hvor Brøndby har mødt Viborg, som blev besejret i forårsåbneren, og to uafgjorte kampe mod bundholdene Vejle og Lyngby. 

- Vi er et hold, der tilsyneladende er svære at slå. Vi taber ikke ret mange kampe i Superligaen og har ikke gjort det længe. Men vi mangler at vinde noget mere, og det havde vi sat næsen op efter, at vi skulle gøre, siger Birk kort efter slutfløjtet mandag aften.  

'Det irriterer mig'

Brøndby havde det svært i aftenens kamp mod Lyngby.  

Trods noget nær 70 procent boldbesiddelse havde Brøndby problemer med at finde nøglen til gæsternes stærke defensiv. 

- Jeg synes egentlig ikke, vi havde problemer med at komme op ad banen og komme til de situationer, der skulle give anledning til at få sat et stød ind.  

- Men det sidste klik i indlægsspillet, dybdespillet og kombinationerne, der skulle gøre chancerne større, mangler lidt kvalitet lige nu. 

Og det går Brøndby-chefen på. 

- Det irriterer mig. I sådan en kamp, hvor vi har bolden 70 procent af tiden, fik vi simpelthen ikke skabt nok. Vi var udfordret i at få åbnet den lave defensiv. Det var det samme, da vi var i Vejle, og samlet set fik vi ikke kreeret det, vi skulle, siger han.  

Mest kommenterede nyheder