3POINT
Nyheder10. mar. 2016

Intensitet og gejst ved Auris første træning

Torsdag formiddag havde Auri Skarbalius sin første træning som midlertidig Brøndby-cheftræner. Der var høj intensitet og gejst. Foto: Robert Hendel Efter et par

3point person
3point.dk10. mar. 2016

Torsdag formiddag havde Auri Skarbalius sin første træning som midlertidig Brøndby-cheftræner. Der var høj intensitet og gejst. Foto: Robert Hendel Efter et par hektiske Brøndby-døgn, fortsatte hverdagen som vanligt for spillerne torsdag formiddag. Dog med en ny mand i spidsen som cheftræner, nemlig Auri Skarbalius, som havde første træning i sin anden periode som Brøndby-træner. 3point.dk havde en mand i marken, som observerede træningen. Der var høj intensitet og gejst træningen igennem, lød meldingen, ligesom der også var mere lyd på end længe gennem hele træningen. Om dette er et udtryk for en reaktion mod de seneste dages kaotiske tilstande eller om der er en anden grund, er ikke til at sige. Men der var masser af lyd på. Se og lyt selv i videoen her (Greko-scoring til sidst i videoen):

pic.twitter.com/rwulQ0Ct7W

— Søren Struve (@SrenStruve) March 10, 2016

Auri-aktiv

Den midlertidige chef var meget aktiv gennem hele træningen. Han råbte, dirigerede og rettede til og viste generelt de dyder, som litaueren prædiker. Han var over det hele. Det var en træning med masser af afslutninger og skudtræning. Der blev scoret flere lækre mål undervejs, og Frederik Holst scorede nok træningens bedste, da han scorede med hælen. Daniel Stückler, som er blevet rykket permanent op i A-truppen, gjorde det godt ved dagens træning og ser spændende ud. Hverken Thomas Kahlenberg eller Daniel Agger deltog i dagens udendørstræning, men til gengæld var Lebogang Phiri tilbage i fuldt vigør, ligesom Rodolph Austin og Martin Albrechtsen trænede med. Austin måtte dog udgå i løbet af træningen. Albrechtsen trænede til gengæld fuldt med på trods af sin håndskade. Kodeordet ved dagens træning var dog intensitet. Det bliver spændende, om Auri og spillerne kan overføre den til banen på Brøndby Stadion på søndag.

Mest kommenterede nyheder