3POINT
Nyheder28. jan. 2020

InsideBusiness-journalist uddyber Red Bull- og russisk interesse

Der har været dialog og gensidig interesse mellem Red Bull og Brøndby. Det slår journalisten bag historien fast i BrøndbyLyd, hvor han også fortæller om den rus

3point person
3point.dk28. jan. 2020

Der har været dialog og gensidig interesse mellem Red Bull og Brøndby. Det slår journalisten bag historien fast i BrøndbyLyd, hvor han også fortæller om den russiske interesse. FOTO: Ian Nielsen / Ian Foto Sport Man siger, at negativ omtale er bedre end ingen omtale. I så fald er salget af Red Bull-energidrikke på Vestegnen eksploderet den seneste uge, efter InsideBusiness breakede historien om, at den østrigske koncern var i dialog med Brøndby om at købe sig ind i klubben, og at Red Bull-ejer Dietrich Mateschitz konkret havde været forbi bane 1 og overvære træningskampen mod Avarta sidste lørdag. Lørdag aften afviste hovedaktionær og bestyrelsesformand Jan Bech Andersen dog enhver form for kontakt med Red Bull. I en specialudgave af BrøndbyLyd om emissionen uddyber Morten Johnsen, der er journalisten bag historien, dog og fastslår, at der ikke var tale om en and, om end Dietrich Mateschitz faktisk ikke var tilstede til kampen mod Avarta. - Det er på sin vis korrekt, at man aldrig mødtes med nogen fra Red Bull. Han (Dietrich Mateschitz, red.) skulle flyve til Brøndby lørdag morgen for at overvære den her kamp, men der opstod problemer med hans privatfly, så han kom aldrig af sted fra lufthavnen. Spørgsmålet er, om han har lyst til at komme nu. Det tvivler jeg på, siger Morten Johnsen i udsendelsen. - Men for at slå det fast: Der var en interesse. Og der havde været dialog med Brøndby. Det kan godt være, det ikke var direkte Jan Bech selv, der havde været i dialog, men når vi talte med folkene omkring det, kunne de sidde og læse op fra nogle fortrolige dokumenter, hvor de ting, der stod, passede spot on med det, der senere blev meldt ud i forbindelse med prospektet. Og man lader jo ikke nogen komme ind og få de her fortrolige oplysninger, medmindre der er noget dialog og gensidig interesse, siger han. Russisk interesse var useriøs I forbindelse med Red Bull-historien blev det også kort nævnt, at der havde været dialog med russiske investorer. Den dialog døde dog hurtigt, da russerne ganske enkelt ikke havde gjort deres hjemmearbejde godt nok. - Der skulle så også have været nogle russere, som ikke havde noget med Red Bull at gøre, den følgende dag. Det er en fyr, der hedder Anton Zingarevich, og det er faktisk hans far, der har pengene, men han har blandt andet været ejer af Reading ovre i England i nogle år - det er han ikke mere. Og så vidt vi er informeret, har han også en andel i Fremad Amager. Men det faldt lidt til jorden, for ifølge de rådgivere var han ikke forberedt nok. Han troede simpelthen, at han kunne tage Fremad Amager og Brøndby og bare smække dem sammen og lave et eller andet der, og det var nok lige så langt ude som Red Bull, fortæller Morten Johnsen. Du kan høre hele specialudgaven af BrøndbyLyd der, hvor du normalt lytter til podcast. I udsendelsen kommer panelet hele vejen rundt om emissionen, hvori de nyudstedte aktier kan erhverves fra på onsdag og frem til den 11. februar.

Mest kommenterede nyheder