Ingen Saba til Brøndby - Solgt til Ankaragücü
Saba Lobjanidze har været tæt på Brøndby, men det skulle ikke blive til et skifte. Nu skal han i stedet til Tyrkiet, da Randers har solgt ham. FOTO: Teis Markfo

Saba Lobjanidze har været tæt på Brøndby, men det skulle ikke blive til et skifte. Nu skal han i stedet til Tyrkiet, da Randers har solgt ham. FOTO: Teis Markfoged Havde ting gået lidt anderledes, så kunne Saba Lobjanidze have været i Brøndby. Der var interesse, men skifet til de blå/gule faldt ikke på plads, og georgieren måtte blive i Randers. Med udsigt til at miste ham til sommer ved kontraktudløb, så var Randers pressede til at sælge ham i dette vindue, og det er nu sket. Den 25-årige profil skifter til Ankaragücü i Tyrkiet. – Det har hele tiden været målet at få solgt Saba Lobjanidze og dermed få en økonomisk gevinst inden kontraktudløbet til sommer. Det er lykkedes, og det er vi meget tilfredse med. Sportsligt efterlader det selvfølgelig et hul, for Saba har været en stor profil for Randers FC i de seneste sæsoner. Vi synes dog, at vi har fået samlet et stærkt hold, der kan kæmpe med om pladserne i Top 6 i grundspillet, siger sportslig og kommerciel direktør Søren Pedersen til klubbens hjemmeside Den georgiske landsholdsspiller spillede 91 kampe for Randers og scorede 32 mål. Han skifter til Tyrkiet med det samme.