3POINT
Simon Hedlund

Teis Markfoged

Nyheder23. maj 2021

Ingen karantæne til Simon Hedlund

Simon Hedlund får ikke karantæne til sæsonens sidste kamp og er derfor spilleklar mod FC Nordsjælland.

Nanna Møller Karlsen
Nanna Møller Karlsen23. maj 2021

- Han fucking bor i byen, den fucking dommer, kunne man angiveligt høre Brøndbys Simon Hedlund sige, da han frustreret var på vej i omklædningsrummet i pausen af kampen mellem AGF og Brøndby IF torsdag aften.

Lydbidden blev opsnappet af TV3 SPORTs mikrofon, som var i gang med at blive brugt til at interviewe Sebastian Hausner. Disciplinærinstansen kiggede på sagen, men har besluttet at Hedlund ikke skal have karantæne.

- I Disciplinærinstansen har vi en praksis om at idømme en spilledags karantæne, hvis en spiller eller træner kommer med udtalelser om en dommers upartiskhed eller integritet ved at henvende sig direkte til dommeren eller sige noget i et interview, siger formand i DBUs Disciplinærinstans Jens Hjortskov til B.T.

- Vi kan ikke dokumentere, at han havde til hensigt at udbrede sin udtalelse, eksempelvis ved at tale til intervieweren. Vi mener altså ikke, at vi kan dokumentere, at han havde til hensigt at udbrede det, og derfor har vi valgt at lade den ligge.

Brøndby har Jesper Lindstrøm og Morten Frendrup i karantæne til FCN-kampen.

Relaterede nyheder

Mest kommenterede nyheder