3POINT
Nyheder16. apr. 2018

Indsamling ramte plet: Læs mindrebemidlet mors rørende beretning om tur på Brøndby Stadion

64 mindrebemidlede Brøndby-fans kom ind og se derby søndag takket være en fællesindsats blandt Brøndby-fans online. 3point.dk har snakket med en af dem. En Brøn

3point person
3point.dk16. apr. 2018

64 mindrebemidlede Brøndby-fans kom ind og se derby søndag takket være en fællesindsats blandt Brøndby-fans online. 3point.dk har snakket med en af dem. En Brøndby-fan ved navn Aske Stentoft fik fredag aften en idé, og delte den på Twitter. Han ville gerne sende mindrebemidlede Brøndby-fans med børn til søndagens derby mellem Brøndby og FCK. Det endte med at i alt 64 voksne og børn fik muligheden for at komme på Brøndby Stadion gratis, da andre Brøndby-fans havde støttet op om Aske Stentofts flotte tanke. Folk som ikke vidste, hvem deres penge gik til, stolede blindt på, at de kunne gøre noget godt for en Brøndby-fan, som ikke havde samme luft i økonomien som dem, og de ramte plet. Prøv blot at læse denne beretning fra Karina, som fik en fantastisk oplevelse med sin søn, som hun ellers ikke ville have haft mulighed for: - Det var en super oplevelse. Selve kampen var jo kanon, men hele tanken om Askes indsamling gjorde det hele lidt federe. For os betød det at vi kunne lave noget positivt sammen, kunne glemme hverdagen i et par timer. En hverdag som meget er præget af min søns autisme. - Vi lever i en tid, hvor flere og flere børn lever i fattigdom uden mulighed for luksusting som en tur på stadion. Så når et menneske som Aske gør tanke til handling på et øjeblik og får mange med, så skal vi huske at "hylde" og blive inspireret. Vi skal have mindre snak og mere handling :) - Det bedste ved dagen? Min søn var lutter smil :) Kærlig hilsen Karina Brøndby vandt som bekendt kampen 2-1.

Mest kommenterede nyheder