
Teis Markfoged
Ikke mere Reserveliga i 2020
Reserveligaen suspenderes i resten af 2020 på grund af COVID-19 og smittefare, skriver Brøndby IF på sin hjemmeside.

Der bliver ikke flere kampe i Reserveligaen i 2020, skriver Brøndby IF på Brøndby Indefra. Det er det verserende udbrud af COVID-19 og smittefaren forbundet hermed, der har fået turneringen afblæst resten af året.
Det skyldes dog ikke aktuel smitte eller at der har været opdaget smittetilfælde i forbindelse med kampe i Reserveligaen.
- Beslutningen er ikke taget på baggrund af aktuel smitte, men da holdene i Reserveligaen ofte er et mix af spillere fra førsteholdstruppen, klubbernes U19- og U17-hold samt i enkelte tilfælde prøvespillere fra andre klubber, er en potentiel smitterisiko uundgåeligt større, skriver Brøndby IF.
I starten af 2021 vil Divisionsforeningen tage stilling til puljeinddeling og format for turneringen for det kommende år.