3POINT
Nyheder5. apr. 2020

Ikke flere U/17-landskampe til blandt andre Brøndby-keeper Lucas Ziegler

UEFA har nu aflyst både Elite Rounds og EM-slutrunden for U/17-landshold. Det betyder, at blandt andre Brøndby-keeper Lucas Ziegler ikke får flere U/17-landskam

3point person
3point.dk5. apr. 2020

UEFA har nu aflyst både Elite Rounds og EM-slutrunden for U/17-landshold. Det betyder, at blandt andre Brøndby-keeper Lucas Ziegler ikke får flere U/17-landskampe, men må vente til næste sæson og det kommende U/18-landshold. Tidligere på året blev Lucas Ziegler udtaget til det danske U/17-landshold, som i slutningen af marts skulle have spillet Elite Rounds i Moskva om at komme til EM-slutrunden senere på foråret. Brøndby-keeperen og resten af den danske trup kommer imidlertid ikke i aktion mere på U/17-landsholdet. På grund af coronakrisen blev EM-slutrunden for U/17-landshold samt Elite Rounds for både U/17- og U/19-landshold udsat på ubestemt tid, men i denne uge aflyste UEFA både U/17 Elite Rounds og EM-slutrunden, mens det stadig er planen at begge dele skal spilles for U/19, da EM-slutrunden her samtidig tæller som kvalifikation til U/20-VM næste år. Læs hele nyheden fra UEFA her. I løbet af sæsonen har Brøndbys midtbanetalent Marinus Larsen fået en hel del spilletid på U/17-landsholdet, mens Filip Andersen også har været udtaget. De to får nu ikke chancen for at kæmpe sig tilbage på holdet, men må sammen med Lucas Ziegler og de øvrige landsholdsemner vente til næste sæson, hvor det danske U/18-landshold tager hul på et helt nyt kvalifikationsformat frem mod U/19-EM i 2022.

Mest kommenterede nyheder