Hvor ligger Brøndby i forhold til expected goals?
Efteråret var ikke en dans på roser for Brøndby. Resultaterne svingede, og ved vinterpausens start ligger Brøndby treer, men som del af en gruppe på hele ni hol

Efteråret var ikke en dans på roser for Brøndby. Resultaterne svingede, og ved vinterpausens start ligger Brøndby treer, men som del af en gruppe på hele ni hold, fra tredje til 11. pladsen, med blot otte point mellem sig i kampen om en plads i mesterskabsspillet. Men er det gået som fortjent, hvis vi tager de statistiske briller på, og kigger på efteråret gennem øjnene af xG (Expected Goals) brillerne. 3point.dk har set nærmere på sagen. Foto: Lasse Lagoni Sæsonen gik i gang med fire ubesejrede kampe på stribe. Ifølge xG statistikken var sejren i Randers af de smalle af slagsen, mens det i nogen grad havde peget mere mod en sejr i den efterfølgende uafgjorte kamp mod Vejle (omend xG her kun snert var mere på Brøndbys side). I Hobro arbejdede Brøndby sig stødt opad i chanceproduktionen, og leverede 1,55 xG mod Hobros 1,01 xG. Den positive trend fulgte i opgøret mod FC Nordsjælland på Brøndby Stadion, som, statistisk set, var en af de mest overbevisende sejre i efteråret med et plus på 1,19 i xG. Runderne 5 og 6 bød på nederlag, et klar og retfærdigt et af slagsen mod Brøndbys rivaler fra Østerbro, og et mere hårdt af slagsen, da Esbjerg tog en sejr på Brøndby Stadion trods en marginal forskel på blot 0,03 xG i EFBs favør. En kamp som jeg har markeret som uafgjort i xG resultatkolonnen. Derefter fulgte en sejr i Vendsyssel, da Brøndby slog hjemmeholdet med 2-1, trods en pænt med chancer til jyderne. Som vist nedenfor i grafen såvel som i xG tabellen ovenfor, så var de berømte marginaler med Brøndby i den kamp, hvorfor jeg også har markeret den som nederlag (som det statistiske resultat). En uheldig pointdeling mod FC Midtjylland var indledningen på en stime af pointtab, (kun afbrudt af en ufortjent sejr i Aalborg og en heldig uafgjort mod OB - igen set ud fra xG) hvor det kendetegnende for Brøndby var modstandere der bare udnyttede deres chancer i en statistisk set uhørt grad. For den uafgjorte kamp mod FC Midtjylland blev fulgt op af tre nederlag mod Sønderjyske, AGF og Horsens, hvor de to førstnævnte kampe, igen statistisk set ud fra xG resultatlisten, skulle have resulteret i to sejre til Brøndby, hvorimod nederlaget til Horsens var fuldt ud retfærdigt. Stimen kulminerede i runde 14 og 15, hvor de to tophold i superligaen, FCM og FCK, inden for kort tid slog Brøndby i opgør, hvor Brøndby heller ikke fortjente at få point med fra, hvis vi tager et kig på de chancer som Brøndby kreerede (se nedenfor): Zorniger talte efterfølgende om, at man i de kommende kampe ofrede på kreativitetens alter ved at bringe Kaiser og Vigen på de to 8'er positioner, spillere der, ifølge Zorniger, var mere disciplinerede i det bagudrettede spil. Denne effekt, sammenholdt med et mere defensivt udgangspunkt, synes også plausibelt som en del af forklaringen på, at Brøndby i de næste fire kampe (AGF, Sønderjyske, Hobro og Vejle) blot tillod 2,54 xCG (forventede antal mål imod) og endte med blot et mål imod sig i 2-1 sejren over Vejle på udebane. I den stime var kampen mod Sønderjyske den kamp der statistisk set burde have været endt i et nederlag (omend det afgjort var mere snert på xG end som så). I sidste runde inden juleferien blev det til et 2-3 nederlag på hjemmebane mod Vendsyssel i en kamp der ellers kunne have budt på flere Brøndbymål - og færre til Vendsyssel. Men i den kamp var statistikken (nogen vil måske kalde det for heldet) på Vendsyssels side af. De fik maksimalt udbytte af 1,43xG og scorede tre gange. En kort sammenfatning vil ende ud i, at Brøndby ligger, pointmæssigt, ganske som fortjent. Der er scoret 3,78 mere end xG omend der samtidig også er lukket 3,59 flere mål ind set op mod xCG. Med andre ord, det er ikke sort uheld, at Brøndby ligger som treer med de point de har. De skulle statistisk set ikke have så voldsomt meget mere ud af det ej mindre.