hummel's CEO: Støttetrøje-salget manifesterer styrken af den kæmpe loyalitet der findes mellem fans og klubben på Vestegnen
Allan Vad Nielsen er CEO for hummel, og han er meget imponeret af den opbakning, som Brøndby IF´s fans yder klubben i en svær tid. Han kalder det en manifestion

Allan Vad Nielsen er CEO for hummel, og han er meget imponeret af den opbakning, som Brøndby IF´s fans yder klubben i en svær tid. Han kalder det en manifestion af den kæmpe loyalitet der findes mellem fans og klubben på Vestegnen. Brøndby IF har solgt næsten 27.000 støttetrøjer, og det imponerer. Deloitte's COO kalder det en unik bedrift, og det imponerer også Allan Vad Nielsen, der er CEO hos hummel. - Vi har været sponsor hos Brøndby IF igennem mange år, og jeg har aldrig været i tvivl om den kæmpe loyalitet der findes mellem fans og klubben på Vestegnen. Dette projekt manifesterer dog styrken, hvilket vi er enormt stolte af at være en del af, udtaler han til 3point.dk og fortsætter; - Det er meget imponerende at se den opbakning, som Brøndby IF´s fans yder klubben i en svær tid. Det viser hvad fodbold kan, men det viser samtidig, at kærligheden til klubben kan samle folk om gode ting i en krisetid som denne, hvilket er meget rørende at se. Salget af støttetrøjer fortsætter frem til 13.00. Brøndby IF og 3point.dk sender live fra 12.20, hvilket du kan læse mere om her.