3POINT
Nyheder26. jul. 2015

Hradecky: Ved ikke hvad der går galt

Brøndbykeeper Lukas Hradecky var frustreret, men alligevel fortrøstningsfuld efter kampen mod OB, som endte med et 1-2-nederlag på hjemmebane. - Nu er det 3. år

3point person
3point.dk26. jul. 2015

Brøndbykeeper Lukas Hradecky var frustreret, men alligevel fortrøstningsfuld efter kampen mod OB, som endte med et 1-2-nederlag på hjemmebane. - Nu er det 3. år i træk har vi haft en lortestart, men denne kamp var måske den bedste præstation vi har leveret i år. Vi styrer kampen, kommer med masser energi. Vi skal bare lære at score på vores chancer, mener Hradecky. Han ser store forbedringer i Brøndbys spil, på trods af nederlaget. Dog kan han ikke forstå, hvad det er, der gør at Brøndby har så store problemer med at score mål for tiden. - Jeg ved ikke hvad der går galt. Vi scorer til træning, men det er selvfølgelig noget andet i kamp. I de sidste to kampe har vi slet ikke skabt nogle chancer. Det gør vi trods alt i dag, men det er bare en af de dage, sukker han. I den seneste uge har der været meget snak om Lukas Hradeckys fremtid. Direkte adspurgt, vælger han dog i stedet at fokusere på hvad holdet har brug for, fremfor sin egen fremtid. - I dag spiller vi med en meget ung trup. Til en lang sæson, har vi brug for en bred trup, så der må gerne komme et par folk mere til.

Mest kommenterede nyheder