3POINT
Nyheder13. jun. 2015

Hradecky prisgivet

Brøndby-keeperen Lukas Hradecky var cirka ti minutter fra et clean sheet for Finland mod Ungarn. Teemu Pukki spillede også fra start. Lørdag aften spillede Finl

3point person
3point.dk13. jun. 2015

Brøndby-keeperen Lukas Hradecky var cirka ti minutter fra et clean sheet for Finland mod Ungarn. Teemu Pukki spillede også fra start. Lørdag aften spillede Finland hjemme i Helsinki mod Ungarn i EM-kvalifikationen, og som forudsagt af 3point.dk forleden var både Lukas Hradecky og Teemu Pukki med fra start for hjemmeholdet. Brøndby-keeperen stod en fin kamp, som længe så ud til at ende i en nulløsning og dermed et clean sheet til Hradecky, men sådan skulle det ikke gå. I 82. minut kanonerede Ungarns Zoltan Stieber en tilfældig bold op i målhjørnet uden chance for en prisgivet Lukas Hradecky. Et ægte lucky punch.

En anonym Pukki

Nederlaget på 0-1 betyder, at Finland nu i praksis har udspillet sin rolle i EM-kvalifikationen. Finnerne har nu syv point op til Ungarn på tredjepladsen i Gruppe F, som føres af Rumænien foran Nordirland - de to mødes i skrivende stund. Teemu Pukki, som måske eller måske ikke er Brøndby-spiller, startede som nævnt inde, men gjorde ikke synderligt væsen af sig. Angriberen blev udskiftet i pausen til fordel for Riku Riski fra norske Rosenborg BK.

Mest kommenterede nyheder