3POINT
Nyheder3. jul. 2016

Holst om ny energi: Vi skal vinde både til træning og kamp

Frederik Holst kan godt nikke genkendende til Daniel Aggers pointe om kulturændring i Brøndby, men midtbanespilleren glæder sig over at der er nye boller på sup

3point person
3point.dk3. jul. 2016

Frederik Holst kan godt nikke genkendende til Daniel Aggers pointe om kulturændring i Brøndby, men midtbanespilleren glæder sig over at der er nye boller på suppen og at de blågule skal gå efter at vinde og skabe resultater - om det er træning eller kamp. Det skabte historier i langt de fleste danske medier, da Daniel Agger, efter han annoncerede sit karrierestop, i et ni kapitler langt interview med Jyllands-Posten påpegede en kulturændring i Brøndby, hvor nederlag hurtigt blev fejet væk og der ikke blev gået nok til den til træning. 3point.dk tog en snak med midtbanekrigeren Frederik Holst, som godt kan nikke genkendende til Aggers udtalelser. Han glæder sig dog over, at der sker en reaktion i den anden retning nu. - Ja, det kunne jeg faktisk godt (genkende Aggers pointer, red.). Nogle gange gik der fem minutter og så var det egentlig okay. Et eller andet sted er det jo ikke professionelt nok, at efter en tabt kamp, selvom det bare er træning, at man bare tænker 'nå, nu skal vi hjem'. Der må man gerne være sur og arrig. Sådan tror jeg også det kommer til at være nu. Alt skal vindes ude på den bane, siger han og uddyber: - Det har vi allerede snakket om. Vi kommer selvfølgelig til træning for at blive bedre, men den primære grund til at vi er her, er for at vinde og skabe resultater. Det kan jeg sgu meget godt lide. Selvfølgelig skal vi blive bedre, men vi skal også vinde ude på træningsbanen, om det er ung mod gammel eller to hold, for det tager man med sig ind på banen om søndagen.

Ny energi og tilbage i Brøndbyskoven

21-årige Frederik Holst nyder tilværelsen under den nye træner, hvor der er kommet andre boller på suppen. Spillerne bliver kørt hårdt i opstarten og har to træningspas om dagen. - Det er nogle lange dage. Nu er vi rigtig blevet fuldtidsspillere, kan man sige, og det er også helt fint. Nogle gange har vi tidligere haft det lidt for nemt, for at sige det lige ud, med at møde ind, træne en time og så tage hjem igen. Det har været hårdt, men godt i sidste ende. Midtbanekrigeren fortæller også om mange timer brugt i Brøndbyskoven. - Der har været en ny energi og vi har været ude i vores dejlige Brøndbyskov og løbe 800 meter på et vist antal minutter, og så har vi løbet 12 km i skoven og så også trænet senere på dagen. Der har været meget lagt vægt på løb. - Der er kommet andre boller på suppen og det er noget vi har savnet her i klubben. Nu har jeg været her i en del år og det har været rigtig fint, men nu kommer der noget udefra. Det er ikke en dansktalende træner og han kommer bare med en anden mentalitet. Holst er med spillere som Agger, Ørnskov og Elmanders stop, en af de spillere i truppen, der har Brøndby-DNA'et mest inde under huden. Han er da også klar til at steppe op og tage mere ansvar, selvom han aldersmæssigt stadig er ung. - Nu er jeg oppe på over 100 kampe og jeg føler også, at det er tid til at tage ansvar. Det føler jeg også jeg har vist på banen de gange jeg spillede i sidste sæson. Jeg vil gerne ind og tage noget ansvar og vise, at hvis det ikke lige fungerer kan vi i det mindste kæmpe for hinanden og løbe de meter, der skal til. Det er helt sikkert også en målsætning for mig, når jeg kommer i spil, at der skal tages lidt mere ansvar. Frederik Holst og Brøndby spiller søndag eftermiddag træningskamp mod Næstved på udebane. Der er kampstart klokken 14.00 og kampen kan streames på TV3 Sport. LÆS OGSÅ: Holst: Zorniger ser mig centralt på banen

Mest kommenterede nyheder