Holst: Klar til at smadre fuldstændigt igennem
Frederik Holst er klar til derbyet mod ærkerivalerne i morgen. Hvis der bliver brug for ham på midtbanen, er han klar til at gå ind og smadre fuldstændigt igenn

Frederik Holst er klar til derbyet mod ærkerivalerne i morgen. Hvis der bliver brug for ham på midtbanen, er han klar til at gå ind og smadre fuldstændigt igennem. Søndag eftermiddag byder på en af de helt store lækkerbiskner i dansk fodbold. FCK tager imod Brøndby og det plejer at være lig med intensitet, fantastisk atmosfære og drama. Brøndby-drengen Frederik Holst glæder sig da også helt vildt til derbyet i Telia Parken. - Jeg glæder mig rigtig meget. I dag (i går, red.) er første dag jeg er ude og træne efter jeg fik det med foden og det ser fint ud. Så jeg glæder mig helt sindssygt til at komme ind og forhåbentlig få den første sejr i ti år inde i Parken. Vi har fået en halvskidt start, så det ville være rigtig, rigtig godt for os og for klubben, at vi lige går ind og snupper en sejr derinde. Men det kræver hårdt arbejde og at alle går ind og tager ansvar, siger Holst til 3point.dk. Læs også: Frank vil have Brøndbys forår i gang mod FCK 20-årige Holst er også selv klar til at gå ind og tage ansvar, hvis Thomas Frank skulle få brug for ham på midtbanen. Efter købet af Johan Larsson til højre back, er det mere sandsynligt at Holst vil få spilletid på midtbanen, hvor han i sine ungdomsår var meget dominerende. Med karantænerne til Thomas Kahlenberg og Christian Nørgaard in mente er det absolut sandsynligt, at Holst har en rolle at spille i derbyet i morgen. - Jeg er klar til at gå ind på midtbanen og smadre fuldstændigt igennem, hvis der er brug for det. Men igen, alle skal ind og tage ansvar, for det bliver rigtig svært, men også rigtig fedt. - Måske vil de undervurdere os lidt, selvom de bør være klogere end det. I de her kampe kan alt ske og det går vi også ud fra med denne kamp. Det kan gå begge veje, og det skal meget gerne være vores, fortæller Holst til 3point.dk. Læs også: Optakt: Et Derby er aldrig gratis Det unge Brøndby-talent glæder sig også til atmosfæren i Telia Parken, hvor han er sikker på, at de blå/gule vinder på lægterne. - Jeg glæder mig til at se og høre fansene igen. Og hvis vi ikke vinder på banen, så vinder vi i hvert fald på tribunen. Men vi vil gøre alt for også at vinde på banen, slutter Holst til 3point.dk. Kampen mellem FCK og Brøndby spilles i morgen klokken 15.00 i Telia Parken.