Holst inden Valur-kamp: Vi skal stresse dem fra start
Frederik Holst glæder sig til Europa League-kvalifikationskampen mod Valur Reykjavik, som skal stresses fra første fløjt. Torsdag aften spiller Brøndby-truppen

Frederik Holst glæder sig til Europa League-kvalifikationskampen mod Valur Reykjavik, som skal stresses fra første fløjt. Torsdag aften spiller Brøndby-truppen sin første betydende kamp, når Valur Reykjavik venter i det første af to kvalifikationsopgør til Europa League. De blågule skal til Island, mens hypen fodboldmæssigt på den lille vulkanø aldrig har været større. Der venter derfor Alexander Zornigers tropper en svær opgave, men Frederik Holst mener at modstanderen skal stresses fra første fløjt. - Jeg er stadig lidt i chok over det der skete i kampen mod England. Men det bliver bare sjovt, for de giver nok lidt ekstra, når de har set tv. Det kommer til at blive et godt match, men med Brøndby som vinder, siger han til 3point.dk. - Det bliver svært. Jeg kender ikke så meget til dem, men jeg ved, at de har tre danskere i truppen, som godt kan spille fodbold. Det bliver svært og på kunstgræs, men det er en kamp, hvor vi skal op og vise hvad vi kan. Vi skal stresse dem fra starten og komme hjem med en sejr. Holst fik en halvleg i træningskampen mod Næsby, men siden er det ikke blevet til minutter for den alsidige fighter. Men det skyldes ikke manglende tillid fra Zorniger, men at Holst har døjet med en skade. Han er dog helt klar til torsdagens kamp, understreger han. - Jeg er hundrede procent klar. Jeg har haft is på den i nogle dage, så den er god nok. Det var ikke den bedste bane i Næsby, så jeg vrikkede om en gang eller to, men jeg er klar, hvis muligheden byder sig torsdag. Der er kickoff klokken 23.00 dansk tid (21.00 islandsk tid) og kampen vises på 6'eren.